Tækkemanden Per Keis ApS med adresse 4 kilometers penge fra Morud er på vej mod et generationsskifte, hvor sønnen Jakob Keis står klar til at overtage tøjlerne i virksomheden.

Per, der i en alder af 70 har arbejdet med tækning siden 1995, overdrager gradvist ansvaret til sin 29-årige søn, Jakob, der allerede har taget styringen med 60 % af firmaet. Det er en historie om familie, tradition, og ikke mindst en passion for bæredygtigt håndværk.

Virksomheden, som hovedsageligt opererer på Fyn og i Trekantområdet, oplever travlhed. I løbet af sommeren er to nye medarbejdere blevet ansat, hvilket bringer teamet op på fem personer. Kunderne kommer typisk til gennem mund til-mund metoden, hvilket vidner om firmaets stærke ry og pålidelige håndværk.

tækkemand

Fra efterskole til tækkemand

Jakob Keis’ rejse ind i tækkerfaget var ikke skrevet i stjernerne fra starten. Efter en tid på efterskole var han usikker på sin fremtid, men valgte at tage en EUX-uddannelse, hvor han fik sin håndværksmæssige baggrund. Undervejs havde Jakob hjulpet sin far i ferierne og blev langsomt draget af tækkerfaget. ”Jeg kunne godt lide tækkearbejdet,” fortæller Jakob, som nu står klar til at overtage familievirksomheden.

Selvom han er velbevandret i selve håndværket, er der stadig nye udfordringer at mestre, især på kontoret. Her lærer Jakob om alt fra lønadministration til fakturering og udregning af tilbud. Men også rollen som leder er noget, han stadig vokser ind i:

“Det er udfordrende, men jeg kan godt lide det. Også med alt planlægningen af arbejdet. Hertil kommer en del kundekontakt, som jeg også synes er sjovt,” siger Jakob, der allerede viser gode lederevner.

tækkemand

Far og søn – En uformel arbejdsrelation

En unik del af Jakobs og Pers forhold er, at de begge bestod deres svendeprøve på samme dag – i marts 2017. Trods familierelationen var deres tætte samarbejde på arbejdspladsen altid præget af professionalisme. Når de var på arbejde, var det et forhold mellem arbejdsgiver og medarbejder, hvorfor Jakob konsekvent kaldte sin far for Per.

tækkemand

Fokus på bæredygtighed

Et af de centrale fokusområder for firmaet er bæredygtighed, hvilket afspejler sig i deres materialevalg. Miscanthus-rør, som dyrkes lokalt, er et foretrukket materiale, da de er mere bæredygtige end de importerede alternativer. Dog overstiger efterspørgslen på disse rør ofte udbuddet, hvilket har ført til, at virksomheden nu får en del af sine rør fra Ukraine. Dette valg er også motiveret af ønsket om at støtte Ukraine i disse udfordrende tider, og fordi kvaliteten af rørene er høj ligesom længderne varierer, hvilket giver fleksibilitet i arbejdet.

De gamle rør, som fjernes ved renoveringer, bliver sendt til fjernvarmeanlæg i Odense, hvor de bliver genbrugt som brændsel, mens eventuelt overskydende metal affald bliver afleveret til genbrugspladserne.

Tækkemand

Fremtidens tækkerarbejde

Jakob Keis ser frem til at videreføre virksomhedens stærke traditioner, samtidig med at han bringer fornyelse og modernisering ind i både ledelsen og i håndværket. Med et fokus på bæredygtighed og et solidt ry, der bygger på generationers erfaring, står Tækkemanden Per Keis stærkt i overgangen til en ny æra – under Jakobs dygtige hænder.

Læs mere om firmaet på deres hjemmeside: taekkemand.com, hvor det i øvrigt er Per der har taget de flotte fotos.