På en lille vej tæt på Otterup ligger virksomheden PLIXXENT. Virksomheden blev grundlagt i 1988 og har hovedsæde i Otterup, hvor administrationen og udviklingsafdelingen har til huse. Produktion, indkøb og salg er på lokationen i Randers. Virksomheden har ca. 30 medarbejdere, fordelt på de 2 lokationer samt sælgere primært i nord- og Østeuropa. Vigtigste marked er Norden og i 2019 blev virksomheden en del af en større tysk koncern.

Hos PLIXXENT udvikler de polyuretan-teknolog. Det er råmaterialer til fx skumgummi. Det være sig både i blød og hård materialer. Fx til hynderne i din sofa, sæder i bilen og isolering i dit køleskab. Så det er noget som de fleste af os bruger.

PLIXXENT Produkter fra PLIXXENT

Vi burde kunne mere

En virksomhed af vores størrelse burde kunne tilbyde flexjob som del af vores ansættelsesforløb og jobbeskrivelser, fortæller administrerende direktør Søren Petersen. Vi har opgaverne og vi har setup til det:

”Jeg tænker alle virksomheder har en række små og mindre opgaver, som man kan samle og gøre til et reelt job. Det er godt for virksomheden, medarbejderne og flexjobberen. Samtidig har det en signalværdi til virksomhedens øvrige medarbejdere. At vi som virksomhed har plads til andre typer jobs, hvis de selv en dag skulle få brug for det”, fortæller Søren.

PLIXXENTLine Ankerstrøm Hansen

Et reelt job og konkrete opgaver

I sommeren 2024 startede Line Ankerstrøm Hansen på lageret med 4 timer om ugen. Line er 27 år, bor på samme vej og en nabo anbefalede hende til virksomheden, da PLIXXENT havde brug for praktisk hjælp til lageret.

Line startede som timelønnet, hvor der blev skruet op for timerne, hun kom i praktik og er pr. 1. juli i år blevet tildelt flexjob med 5 ugentlige arbejdsdage fra ca. kl. 9 – 11.

”Da Line startede, var hun ikke så udadvendt, men jobbet, opgaverne og kolleagerne – og de sociale arrangementer som fx 10 km rundt om Hindsgavl halvøen – betyder meget, og Line er gledet naturligt ind i teamet”, fortæller Aage Hansen, som er mentor og kontaktperson for Line.

PLIXXENT Søren Petersen, Line Ankerstrøm og Aage Hansen

Lines opgaver er et mix af praktiske opgaver og kontorarbejde.  Fra kaffebrygning til rengøring på lageret hos John og til kontorarbejde med fx faktura-håndtering i IT-systemet. Line fortæller med et smil, at det kan ses, at man laver forsøg på lageret og at det reelt gør en forskel, når hun gør rent.

”Jeg er rigtig glad for at det er lykkedes med en flexjob-fastansættelse, og jeg går glad på arbejde hver dag”, fortæller Line. Det er Lines første ansættelse og hun trives i jobbet, med opgaverne og i det sociale.

Søren fortæller, at virksomheden ikke som sådan har et mål om at have flexjobberer. Funktionen og Line er lige så stillet gledet ind i dagligdagen og arbejdsrutinerne, på lige fod med de øvrige medarbejdere. Det går godt og er en succesfuld ansættelse for begge parter. Samtidig er det ikke opgaver man i PLIXXENT ”bare” har fundet på – det er opgaver, som reelt skulle løses for at virksomheden og dagligdagen på kontoret og lageret fungerer optimalt.

På en lille vej tæt på Otterup ligger virksomheden PLIXXENT PLIXXENT ligger på en lille vej tæt på Otterup.

Anbefaling til andre virksomheder

Oplevelsen og forløbet med Lines praktikperiode og ansættelse i flexjob har givet Søren og hans team inspiration og lyst til mere, og de skal nu til at kigge i mulighederne for at gøre noget lignede på lokationen i Randers. Måske med et ungt menneske, evt. med ansættelse af en fejedreng i produktionen.

”Alle går hjem med øget tilfredshed og arbejdsglæde i processen, og jeg håber at et øget kendskab til de mulige afklaringsforløb i kommunens virksomhedsservice regi og det positive outcome kan inspirere andre nordfynske virksomheder til kigge nærmere på deres specifikke muligheder for evt. flexjob-ansættelse”, uddyber Søren.

Som virksomhed kan man søge tilskud til mentor/kontaktperson hos Nordfyns Kommunes virksomhedsservice. Det har PLIXXENT dog ikke gjort, men som Søren siger, så er det måske god viden, at der er muligheder fremfor begrænsninger i en flexjob-ansættelse.

”I bund og grund ser vi flexjobbet som en helt almindelig ansættelseskontrakt blot med færre timer. Så det er ikke så svært, og det behøver ikke at blive et ”projekt”, men blot noget vi gør – naturligvis under hensyntagen til personens evt. særlige behov”, slutter Søren.

Se mere

plixxent.com/da

nordfynskommune.dk/erhverv/virksomhedsservice-jobcenter