Nordfyns Erhverv og Turisme
Nordfyns Erhverv og Turisme er din organisation for erhverv, events og turisme i Nordfyns Kommune. Foreningen er derfor også kendt som NEET.
Motto: Ingen kan alt, alle kan meget, sammen kan vi det hele
Nordfyns Erhverv og Turisme har til formål at fremme erhvervslivet og turismen i Nordfyns Kommune, herunder ved at:
- Virke til fremme af erhvervslivet i området ved at yde assistance til bestående virksomheder og ved at medvirke til oprettelse af nye,
- Virke til at fremme samarbejde og forståelse mellem områdets forskellige erhvervsgrene,
- Virke til at fremme samarbejdet mellem erhvervslivet og de kommunale myndigheder, med henblik på udvikling af erhvervslivet og beskæftigelsen i området,
- Virke til udvikling og styrkelse af befolkningsgrundlaget,
- Virke til at fastholde og fremme turismen i Nordfyns Kommune,
- Virke som et autoriseret turistbureau med helårsåbent,
- Virke for samarbejde med fynske, danske og udenlandske turistorganisationer med sigte på bedst muligt at fremme turismen på Nordfyn,
- Virke for at støtte og udvikle aktiviteter inden for events i Nordfyns Kommune
Nordfyns Erhverv og Turisme blev dannet i 2015 ved en sammenslutning af de to foreninger Nordfyns Erhverv og Nordfyns Turistforening.
Strategi 2021
Nordfyns Erhverv og Turisme har en lang række strategimål frem mod 2021.