Ingen skrappe løver og ingen krav om millionidéer! Hos erhvervskonsulenterne Jørgen Bårris og Martin Hjort er der plads til alle, der starter ny virksomhed. Få en uformel snak om dine idéer – den gode sparring er gratis.
(AI-genereret billede).
Når vi taler om iværksættere, går tankerne måske hurtigt til Løvens Hule, store investeringer, kraftig vækst og ambitionen om en dag at sælge virksomheden for millioner. Men iværksætteri er meget mere end det.
På Nordfyn starter hvert år nye virksomheder, hvor ambitionen måske ikke er at få 50 medarbejdere eller erobre verdensmarkedet. Det kan være håndværkeren, behandleren eller konsulenten, der ønsker at skabe sin egen arbejdsplads med en fornuftig indtægt – og samtidig få den frihed og fleksibilitet, der følger med at være selvstændig.
Plads til alle nye virksomheder
Det er netop den brede forståelse af iværksætteri, der er udgangspunktet for Nordfyns Erhverv og Turisme. Her er der plads til både den ambitiøse vækstvirksomhed og den nystartede enkeltmandsvirksomhed.
”Vi gør ikke forskel på, om man har store planer eller ønsker at drive en enkeltmandsvirksomhed. Vi vil gerne hjælpe alle med at komme godt i gang,” lyder det fra erhvervskonsulent Jørgen Bårris.
Hjælpen begynder typisk med en samtale, hvor den nye virksomhed kan fortælle om idéer, planer og udfordringer. Herefter kan vi blandt andet sparre om økonomi, salg og markedsføring – områder, som ofte giver nye selvstændige hovedbrud.
For uden salg er der ingen virksomhed. Derfor handler rådgivningen også om helt konkrete spørgsmål: Hvordan finder jeg mine kunder? Hvad skal jeg tage for min ydelse? Hvordan får jeg fortalt potentielle kunder, hvad jeg kan tilbyde?
Heldigvis er lige præcis markedsføring og salg nogle af vores spidskompetencer. Her kan vi hjælpe med sparring, give gode værktøjer og træning. Vi bruger meget 1:1 sparring men afholder også kurser i økonomi, markedsføring og salg.
Husk at det altid er på dine præmisser. Vi trækker ikke noget ned over hovedet på dig. Men vi udfordrer dig nok på det du siger. Det gør vi for at få dig til at tænke dig godt om, se tingene fra flere, og måske nye, vinkler. For vi vil gerne have, at du får lagt den helt rigtige plan inden du starter og dermed kommer godt fra start. Det kan nemlig være forskellen på succes eller fiasko.
Vil du godt fra start?
Iværksætterugen i uge 46 sætter fokus på mulighederne for nye selvstændige. På Nordfyn er budskabet klart: Du behøver ikke have en millionidé for at være iværksætter.
Har du en idé og overvejer at starte virksomhed, står vores erhvervskonsulenter klar med sparring og vejledning.
Kontakt
Jørgen Bårris
Tlf. 61 96 05 69
E-mail: jsb@neet.dk
Martin Hjorth
Tlf. 61 19 15 99
E-mail: mrh@neet.dk