Tirsdag den 5. november afholdes der uddannelsesmesse på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.

Om formiddagen vil alle 9. klasserne samt 10. klasse være til stede, og senere fra kl. 17-19 kommer alle 8. klasserne samt deres forældre. Her er der mødepligt.

Alle ungdomsuddannelserne deltager med hver sin stand, og der vil også være studievejledere til stede. Dermed får alle eleverne rig mulighed for at finde det rigtige sted at starte deres uddannelse.

Få en gratis virksomhedsstand!

For at gøre det endnu mere spændende for eleverne og de nordfynske virksomheder, vil der for første gang være mulighed for virksomhederne at få en stand på messen. Vi ved jo, at mange nordfynske virksomheder har vanskeligheder med at rekruttere lærlinge/elever. Så her er en enestående mulighed for at vise sin virksomhed frem og dermed stå i første række overfor afgangseleverne.

Der er et begrænset antal stande til rådighed, så det er efter først til mølle-princippet med at tilmelde sig.

Tilmeld dig til

Erhvervskonsulent Ove Syberg

Tlf. 2117 2101

E-mail os@neet.dk