Nye sygedagpengeregler betyder mindre kommunal opfølgning på kortvarige sygdomsforløb. Det lægger et større ansvar over på virksomhederne i forhold til selv at holde kontakten og fange fraværet i tide. Erling Nørtoft fra Nørtoft Trivsel giver her sine bedste råd til, hvordan nordfynske SMV’er bedst gribes det an i hverdagen.
Hvad er der egentlig ændret?
Tidligere skulle kommunen som udgangspunkt indkalde alle sygemeldte til en opfølgningssamtale senest i 8. fraværsuge – uanset om der var tale om en brækket arm eller et mere komplekst forløb.
Med de nye regler fra 1. juli skal sygemeldte medarbejdere i de fleste tilfælde ikke længere til samtaleforløb hos kommunen, når sygdomsforløbet vurderes at være kortvarigt og ukompliceret.
Reglerne ændrer ikke direkte ved arbejdsgivernes rettigheder og pligter over for sygemeldte medarbejdere, og der er ikke tale om, at arbejdsgivere fremover har pligt til en anden eller hyppigere opfølgning end den, sygedagpengeloven allerede foreskriver.
Hvad betyder det for din virksomhed?
Men konsekvensen for dig som arbejdsgiver er klar: Når kommunen ikke længere følger automatisk med i de ukomplicerede forløb, skal I selv være ekstra opmærksomme på, hvordan sygemeldingen udvikler sig. Både du og din medarbejder kan dog altid række ud til kommunen for sparring – for eksempel hvis I har brug for en tilbagevendingsplan.
Formålet med ændringen er ifølge lovgiverne mindre bureaukrati og et mere værdigt og gennemskueligt system for sygedagpengemodtagere.
Jobcentret står stadig til rådighed
Hos Jobcenter Nordfyn er man opmærksom på, at den mindre automatiske opfølgning ikke må gøre det sværere for virksomhederne at få hjælp, når der er brug for det. Helle Albinus, teamleder i Socialfagligt Team i Jobcenter Nordfyn, forklarer:
“Selvom der sker ændringer, så jobcentret ikke automatisk taler med alle sygemeldte borgere, der forventer at være raskmeldt inden for 26 uger, er det vigtigt for os at stå til rådighed for både borgere og virksomheder. Jobcentret sender brev ud til alle arbejdsgivere i de tilfælde, hvor den sygemeldte ikke ønsker opfølgning. Her oplyser vi om muligheden for arbejdsfastholdelse samt giver direkte kontaktoplysninger til vores arbejdsfastholdelseskonsulenter, så kontakten kan blive så hurtig og smidig som muligt.”
Har du som arbejdsgiver modtaget et sådant brev fra jobcentret, er det altså en direkte indgang til hjælp med at fastholde medarbejderen – og en mulighed, der er værd at gribe tidligt.
“Jeg ser en klar stigning i stressrelaterede sygemeldinger”
Erling Nørtoft fra Nørtoft Trivsel kender problemstillingen fra begge sider. Ud over sit arbejde med trivsel og fastholdelse i mindre og mellemstore virksomheder er han ekstern mentor for kommunen i mentorforløb for sygemeldte borgere – og her ser han en udvikling, der ifølge ham gør de nye regler ekstra vigtige at have styr på:
“Jeg oplever en markant stigning i de stressrelaterede sygemeldinger blandt dem, jeg arbejder med og hører om i mentorforløbene. Det er ikke længere primært de fysiske skader, der fylder – det er medarbejdere, der er kørt trætte, ofte uden at nogen har fanget det i tide. Og stress er netop den type forløb, der sjældent er ‘kortvarigt og ukompliceret’ fra start. Det kan hurtigt udvikle sig, hvis der ikke bliver grebet ind tidligt,” siger Erling Nørtoft.
Han peger på, at det gør de nye regler til en dobbelt udfordring: et stressforløb ser ofte uskyldigt ud i starten, men kan trække ud – og med mindre automatisk kommunal opfølgning er det i endnu højere grad op til virksomheden selv at fange, når det udvikler sig:
“Når kommunen får en mindre rolle i de tidlige uger af et sygefravær, opstår der et tomrum – og det tomrum bliver enten fyldt af god ledelsen eller af tavshed. For mange mindre virksomheder på Nordfyn betyder det, at man ikke længere kan regne med, at ‘systemet nok holder øje’. Det gør man selv nu, og med stress som en stadigt større del af billedet, er det endnu vigtigere at handle tidligt,” siger han.
Erling Nørtofts konkrete råd til fastholdelse
- Tag kontakten hurtigt, men uformelt. En kort, omsorgsfuld besked eller opringning i løbet af den første uge signalerer, at medarbejderen er savnet – uden at det føles som kontrol.
- Vær særligt opmærksom ved mistanke om stress. Stressforløb starter ofte diffust og kan eskalere hurtigt, hvis de ikke bliver taget alvorligt fra begyndelsen.
- Lav en simpel tilbagevendingsplan, også ved korte forløb. Selv en uformel snak om “hvad skal der til, for at du kan komme tilbage” kan forkorte fraværet markant.
- Overvej delvis raskmelding. Mange forløb, der ellers trækker ud, kan afkortes ved at medarbejderen vender delvist tilbage, mens de stadig er sygemeldt.
- Brug kommunen aktivt – også selvom I ikke bliver indkaldt. Retten til at kontakte jobcenteret for sparring er der stadig, og den er værd at bruge, hvis et forløb ser ud til at trække ud eller udvikle sig.
- Følg op systematisk, ikke tilfældigt. Nørtoft anbefaler en fast praksis for, hvornår og hvordan virksomheden tjekker ind hos sygemeldte medarbejdere, så det ikke afhænger af, om lederen “lige husker det”.
“Det handler ikke om at erstatte kommunens rolle. Det handler om, at vi som arbejdsgivere ikke længere kan læne os tilbage og vente på et opkald udefra – og med den stigning i stress, jeg ser, kan den tidlige, menneskelige opmærksomhed være det, der afgør, om et forløb bliver kort eller langt,” slutter Erling Nørtoft.
Se mere her:
nordfynskommune.dk/erhverv/virksomhedsservice-jobcenter
Har du behov for sparring?
Hvis du har behov for sparring omkring ledelsen af dine medarbejdere, eller skal navigere i hvem der leverer de ydelser du har behov for, så tøv ikke med at kontakte NEETs erhvervskonsulenter.
Vi har overblikket over hvem i netværket der vil være et match for dig.
Jørgen Bårris: jsb@neet.dk / 6196 0569
Martin Hjorth: mrh@neet.dk / 6119 1599