Tag med piraten ud for at kapre et skib og find sørøverskatten. Nyd en smuk tur ved skønne Æbelø eller hvad med en aften på havet, hvor du sammen med venner eller familie nyder en let anretning og en kop øl?

Mens M/S Castor får den helt store tur på værftet, så hun er klar til næste sommer, får vi besøg af hendes veninde Aventura af Middelfart. Hun kommer til Bogense den 11., 17. og 31. juli og sejler 4 ture pr. dag.

Sejlplanen ser således ud:

Kl. 11.00-12.50 – Sørøvertur

Kl. 13.10-15.00 – Sørøvertur

Kl. 15.10-18.00 – En eftermiddag på havet

Kl. 18.10-21.00 – En aften på havet, inklusive en let anretning + 1 øl/vand

Turene går ud i det nordfynske farvand ved Æbelø.

Der er plads til 40 passagerer på Aventura, hvilket betyder at der udbydes væsentligt færre billetter over sæsonen, end det var planlagt med Castor. Vi anbefaler derfor at booke i god tid.

Man kan booke en billet på bookingnordfyn.dk men det er også muligt at kontakte turistbureauet på info@visitnordfyn.dk eller 6481 2044 inden sejladsen og høre, om der er flere pladser.

Fakta om skibet

Aventura er en smuk gammel galease fra 1913 – hun er erklæret bevaringsværdig.
Hun er bygget af eg og er 24 meter lang, knap 6 meter bred og stikker 2,4 meter dybt. Hun har et 200 m2 stort gaffelrigget sejl som hun gerne sejler for, når vejret er til det.

Det er muligt at leje fiskegrej og købe fisketegn ombord. Agn/orm skal bestilles to dage i forvejen på info@visitnordfyn.dk.

Aventura har en rampe, der gør det muligt at få tunge kørestole ombord, så også handicappede/gangbesværede har mulighed for at nyde en tur på havet.

Dækket kan overdækkes ved dårligt vejr, så det er ingen undskyldning for ikke at komme afsted.

Klik her og læs mere om galeasen Aventura!