Når man sidder i bilen på vej hjem fra Labøllegaard efter 1,5 times selskab med Margith Bjerre, så er det ubetinget det første, der kommer op i hovedet på en. Bondekonen, som hun kalder sig selv, brænder igennem med sin betingelsesløse tilgang til at producere sund mad. Og det sker gennem gårdens skotske højlandskvæg samt via de biodynamiske græshøns.

Den godt 60-årige erhvervskvinde købte sammen med sin mand Willy Rasmussen Labøllegård tilbage i 2009. Willy hjælper naturligvis til på Labøllegaard, men arbejder ellers på 51. år som kranfører hos BMS. Nok meget godt, for energibundtet Margith har meget på hjertet.

labøllegård ejer

På Labøllegaard er det nemlig en hjertesag at passe på dyrene og jorden. Deres filosofi er, at kun med sund jord, sunde planter og sunde dyr kan der skabes sund mad – samtidig til gavn for klimaet. Der er ikke kun fokus på, at dyrene er sunde og har det godt. Der er investeret betydelige midler og lavet mange jordanalyser for at sikre, at jorden er sund og blandt andet fuldstændig fri for pesticider, kunstgødning og gylle. Dyrene flyttes hver dag til nye græsningssteder og som Margith siger:

”Flere siger at deres dyr er 100% græsfodret – her er de det.”

Der er heftig kontrol, således er der årligt kontrol indenfor økologi, miljø og biodynamisk dyrkning, ligesom Dyrenes Beskyttelse også kommer forbi. For den autodidakte bondekone er der således masser at holde styr på.

Det afholder dog ikke Margith Bjerre for mange tiltag. Selvfølgelig har Labøllegaard en velfungerende webshop, der sælger til hele Danmark. Hen over sommeren har der været mulighed for autocampere at overnatte ved gården, og snart skal en lokal pige holde sin konfirmation ude på marken sammen med dyrene. Selvfølgelig med tarteletter med (lokale) høns i asparges til forret og culotte fra gårdens kvæg til hovedret.

Lige nu er udfordringen at følge med efterspørgslen. Mange danskere har opdaget, at der virkelig er en smagsmæssig forskel, ligesom særligt folk med autoimmune sygdomme som eks. tyktarmsbetændelse, kronisk træthed o. lign. har opdaget det sunde køds kvaliteter.

Men mon ikke bondekonen fra Labøllegaard også finder en løsning på det.

Labøllegaard ligger godt et par kilometer øst for Hårslev.

 

Margith fortæller om Labøllegaard!