I en stald i Tallinn, normalt lukket for udenforstående, fik en olympisk rytter for nylig sin hest iført et dækken, de færreste endnu kender navnet på. Det var den første internationale test af XALI – et terapidækken til heste, udviklet fra bunden af den danske virksomhed Broholm Trading ApS i Bogense.
Bag produktet står Trine Schonnings, der i 18 år har arbejdet i hestebranchen, og som i dag trækker på al sin erfaring og alt det netværk, hun har opbygget gennem årene.
Idéen til XALI opstod ud af en konkret og ret ærgerlig situation: Trines daværende leverandør af et terapidækken valgte efter mange års samarbejde at opsige hende som forhandler – eller i hvert fald forringe vilkårene så voldsomt, at det reelt kom ud på ét. Med en velfungerende kundekreds og stærkt salg i ryggen var muligheden for at udvikle sit eget produkt for god til at lade ligge.
”Da det var et rigtigt lukrativt samarbejde for begge parter kom det meget bag på mig, men så tænkte jeg med det samme – jeg opfinder mit eget!“
Fra idé til eget produkt
Vejen fra idé til færdigt produkt var dog ikke ligetil.
“Jeg tog fat i 2-3 fabrikker, som ikke kunne matche mine forventninger. Derefter forsøgte jeg i mit eget lokale netværk, som satte mig i forbindelse med en meget kompetent elektroingeniør, som sidenhen har udviklet al teknikken i dækkenet,” fortæller Trine Schonnings.
Det er netop denne elektroingeniør, der står bag de magnetiske spoler – selve det terapeutiske element i produktet, som kombinerer magnetterapi og massage. Spolerne håndproduceres i dag i Danmark, mens en systue i Gdansk i Polen står for at sy spoler og kabler ind i det færdige dækken. Derudover er en hestefysioterapeut tilknyttet projektet og sikrer, at dækkenets udformning matcher hestens funktionalitet og ergonomi. Fra idé til de første dækkener var ude i markedets testfase, gik der to år.
Udvikling med opbakning fra LAG-MANK
Projektet har fået 200.000 kroner i støtte fra LAG-MANK. Ifølge LAG-MANK’s egen beskrivelse af projektet er ambitionen med XALI at tilbyde behandling i topklasse, der kan forbedre hestenes trivsel og præstation – samtidig med at udstyret skal være brugervenligt og til at betale for ryttere og stalde.
Støtten rækker videre end selve produktudviklingen. Produktionen placeres lokalt i Bogense, hvor der etableres montageværksted og arbejdspladser inden for markedsføring og eksport. Dermed bliver XALI ikke bare et nicheprodukt med internationalt potentiale, men også et bidrag til udvikling og jobskabelse på Nordfyn.
“LAG MANK udvalget valgte at give penge til Trine og Xali, da der var en ret god innovationshøjde, og gode vækstmuligheder, da produktet var placeret godt i forhold til konkurrencen på mange parametre,” siger Anders Holmskov, koordinator hos LAG-MANK.
Hurtigere end konkurrenterne
XALI, som produktet hedder, kan både købes som et komplet dækken eller som et selvstændigt “halsstykke” – et bevidst valg, der gør produktet til en slags samlesæt, kunden selv kan sammensætte efter behov.
På markedet er der i dag tre direkte konkurrenter til XALI, men Trine Schonnings mener, hun kan udkonkurrere dem på flere parametre: “Det markedsledende dækken i dag kan klare opgaven på 20-30 minutter, hvor XALI kan gøre det på 10 minutter.” Produktet er desuden udviklet til at køre på powerbanks frem for batterier som konkurrenternes – en fordel, der ikke er teknisk, men logistisk: batterier kan være besværlige at fragte under flytransport, hvilket har betydning, når forhandlere og kunder befinder sig uden for Danmarks grænser. “[CITAT fra Trine om, hvorfor powerbank-løsningen konkret betyder noget for forhandlerne/kunderne]”
Gennembruddet i Tallinn
Den internationale ambition blev for alvor konkret, da broholm.biz for nylig deltog på sin første messe nogensinde – et hesteshow i Tallinn, hvor en af virksomhedens forhandlere holder til. Her fik virksomheden adgang til stalden, et normalt lukket område, og fik en olympisk rytter til at afprøve dækkenet på sin hest. “[CITAT fra Trine om oplevelsen af at stå i stalden og se den olympiske rytter teste dækkenet]”
Messen understregede, hvad Trine Schonnings allerede havde en fornemmelse af: “Der er et hul i markedet til højre for Danmark, og det er det, vi vil starte med at satse på.” I dag tæller Xalis forhandlernetværk fem stærke tilsagn for 2026, heriblandt forhandlere i Letland og Estland – begge mødt på messen i Tallinn.
Stadig i testfase
Selvom forhandlertilsagnene allerede står i kø, er XALI endnu ikke klar til fuld skala. Produktet skal fintunes, og produktionen skal strømlines, før virksomheden for alvor kan skalere salget. “[CITAT fra Trine om, hvad hun mest ser frem til i den kommende tid]”
Med teknikken på plads, et stærkt netværk af forhandlere i ryggen og en klar plan for, hvor markedet skal erobres først, er Broholm Trading ApS godt på vej med et produkt, der er udviklet, testet og nu afprøvet på olympiadeniveau.
Se mere
LAG MANK
Ansøgninger til LAG MANK modtages frem til d. 15/12/2026, og med stadig 5 millioner kroner i puljen, er der noget at komme efter. Søg tilskud til dit udviklingsprojekt direkte her: https://www.lag-mank.dk/saadan-soger-du/
Har du også et projekt liggende, som mangler et økonomisk åndedræt, for at blive vækket til live? Så tøv ikke med at kontakte NEETs erhvervskonsulenter, eller tag direkte kontakt til LAG MANK koordinator Anders Holmskov.
Martin Hjorth
61191599 / MRH@NEET.DK
Jørgen Bårris
61960569 / JSB@NEET.DK
LAG MANK Koordinator Anders Holmskov
4028 3793 / koordinator@lag-mank.dk