Som erhvervskonsulent ser Jørgen Bårris ofte, at sunde virksomheder løber stærkt uden at skabe det overskud, de fortjener. Her er hans guide til, hvorfor økonomistyring er din virksomheds vigtigste styringsværktøj – og hvordan du kommer i gang.

For mange små virksomheder er fokus naturligt rettet mod kunder, opgaver og salg. Det er her energien ligger, og det er ofte også her, virksomheden er startet – på en faglighed eller en idé.

Men netop derfor bliver økonomistyringen nogle gange nedprioriteret eller reduceret til noget, der mest handler om bogføring og årsregnskab. Det kan være en farlig tilgang.

Økonomistyring handler om beslutninger, ikke kun tal

Økonomistyring handler nemlig ikke først og fremmest om regnskab. Det handler om overblik og beslutninger.

Når en virksomhed har styr på sin økonomi, får ledelsen et klart billede af, hvad der faktisk sker i forretningen. Man kan se, hvilke produkter eller ydelser der skaber værdi, hvilke kunder der bidrager mest til indtjeningen, og hvor pengene i virkeligheden bliver tjent – eller tabt. Uden dette overblik risikerer man at arbejde hårdt og have høj aktivitet uden nødvendigvis at skabe et sundt økonomisk resultat.

Håndværker

Skeln mellem omsætning og indtjening

En af de klassiske udfordringer i små virksomheder er, at man forveksler omsætning med indtjening.

Omsætning kan give en følelse af fremgang, men hvis omkostningerne samtidig vokser, eller hvis priserne er for lave, kan resultatet stadig være utilfredsstillende. Økonomistyring gør det muligt at skelne mellem travlhed og reel indtjening.

Likviditet: Din evne til at betale regningerne

Et andet centralt element er likviditeten, altså virksomhedens evne til at betale sine regninger. Mange virksomheder, også sunde virksomheder, kan komme i problemer, hvis pengene ikke kommer ind i samme tempo, som de skal betales ud.

Når man har styr på økonomien, kan man forudse perioder med pres på likviditeten og planlægge derefter. Det giver ro og mulighed for at handle i tide.

Slut med mavefornemmelser

Økonomisk overblik gør det også lettere at træffe strategiske beslutninger. Skal man investere i nye produkter, ansætte flere medarbejdere eller udvide sit marked? Den slags beslutninger bliver langt bedre, når de træffes på baggrund af konkrete tal og ikke kun mavefornemmelser.

Derudover giver økonomistyring en vigtig indsigt i, hvilke kunder og opgaver der faktisk bidrager positivt til virksomheden. Ikke alle kunder er lige lønsomme, og nogle opgaver kan vise sig at være mere ressourcekrævende end forventet. Med et klart økonomisk overblik kan man justere priser, prioritere de rigtige kunder og fokusere sin salgsindsats der, hvor værdien er størst.

Skab gennemsigtighed og vækst

Kort sagt giver økonomistyring små virksomheder mulighed for at arbejde mere målrettet og mere rentabelt. Det skaber et bedre grundlag for vækst, fordi virksomheden ved, hvor den tjener sine penge, og hvor den bør fokusere sin indsats.

Når økonomien er gennemsigtig og forståelig, bliver det samtidig lettere at koble økonomi og salg. Salgsarbejdet kan målrettes de produkter, ydelser og kunder, der skaber mest værdi. På den måde bliver økonomistyring ikke bare en administrativ opgave, men et aktivt redskab til at udvikle virksomheden.

For små virksomheder handler økonomistyring derfor ikke om avancerede systemer eller komplicerede analyser. Det handler først og fremmest om at skabe et klart overblik over sin forretning og bruge det overblik til at træffe bedre beslutninger.

Små virksomheder dør sjældent af manglende aktivitet – de dør af manglende overblik.”

Tjekliste: Hvor står din virksomhed?

Uden styr på økonomien:

– Du ved ikke, om du tjener penge – eller bare har travlt

– Du opdager for sent, at likviditeten er presset

– Du sætter forkerte priser

– Du accepterer dårlige kunder og dårlige ordrer

Med styr på økonomien:

– Du træffer beslutninger på fakta

– Du kan prioritere de rigtige kunder

– Du kan investerere med ro i maven

– Du styrer virksomheden – i stedet for at blive styret

Er du klar til at tage styringen?

Hvis du vil gå fra mavefornemmelse til benhårde fakta, inviterer vi til et gratis 1-dags kursus i økonomistyring den 3. juni. Her lærer du at bruge tallene aktivt i din hverdag.

Se programmet og tilmeld dig på neetacademy.dk