I forår og sommer 2025 har de guidede ture på Nordfyn samlet familier, venner og mange andre for at opleve naturen, historien og det lokale erhvervsliv på nye måder.  Men hvad siger virksomhederne og deltagerne? Det kigger vi på i denne artikel.

Det kan godt betale sig

Lundsbjerggaard er en moderne landbrugsvirksomhed, der bl.a. har gårdbutik og eget ismejeri. Thorslundgård er en turismevirksomhed i rivende udvikling. For begge virksomheder har de guidede ture skabt mere end gode oplevelser: De har givet synlighed, styrket relationen til gæsterne og lokalsamfundet, samt ført til konkret mersalg.

Pige klapper kalv

Lundsbjerggaard får gæsterne et autentisk indblik i livet på en moderne gård med kvæg, når de tager med på den guidede tur “Besøg bondegården Lundsbjergaard“. Her kan de både spørge ind til moderne kvægdrift, klappe en kalv og nyde is – og efter turen er der også mange, der har brugt lejligheden til at købe gårdens egen is og kød med hjem. Ejerne oplever, at besøget skaber forståelse og respekt for landbruget.

Når gæsterne smager vores is og samtidig får et indblik i hverdagen på gården – dyrene, arbejdet og tankerne bag – så bliver besøget mere end bare en oplevelse. Det skaber forbindelse mellem landbrug og liv.” – Kristine Bennetzen Christensen, Lundsbjerggaard

Thorslundgaard

Thorslundgård har åbningen af besøgshaven og kunstsamlingen skabt en ny turistattraktion med bl.a. æblepodekurser, rundvisninger og madoplevelser. Gæsterne får en sanselig og inspirerende oplevelse, og interessen har ført til øget opmærksomhed og udvikling af stedet.

Når gæster går gennem besøgsstuerne og stopper op ved kunsten, opstår der noget særligt. Det er ikke bare en tur – det er en oplevelse, hvor kultur mødes og åbner for samtaler, nysgerrighed og refleksion.” – Mathias Thorsson, Thorslundgård

Hvad siger deltagerne?

Deltagernes feedback taler for sig selv: 93% har vurderet turene som “gode”. Gæsterne fremhæver især guidernes levende formidling og lokalkendskab samt den børnevenlige tilgang, hvor børn kan være med på egne præmisser. Flere har foreslået små forbedringer, som tages med i planlægningen: Lidt mere tid til spørgsmål, flere historiske nedslag og mulighed for kaffe efter turen.

Blandt idéerne til kommende sæson går ønsker om flere naturoplevelser og udsigtspunkter igen, ligesom tematiske fortællinger, korte miniforedrag og rideture nævnes som oplagte spor.

Samlet set viser erfaringerne fra sommeren 2025, at guidede ture skaber rammer for samvær på tværs af generationer – noget der til fulde matcher Nordfyns turismestrategi. For de medvirkende steder giver aktiviteterne mulighed for synlighed, relationsopbygning og udvikling i form af mersalg.

Har du en idé til en tur?

Er du turistaktør, forening, frivillig eller virksomhed med et sted, en historie eller en sæsonaktivitet, der fortjener et publikum? Send et kort pitch med idé, sted, målgruppe og forventet varighed til idse@neet.dk 

Forslag til forårs-/sommersæson 2026 modtages gerne. Måske bliver netop din idé en del af næste program.

Du kan se guidede ture og flere oplevelser på visitnordfyn.dk/eventkalender