I udkanten af Otterup finder man ToolSite ApS – en virksomhed med teknisk indsigt og praktisk tæft og folk, der selv har haft hænderne nede i maskinrummet.
ToolSite ApS står bag en digital løsning, der gør det let for håndværks- og servicevirksomheder at holde styr på værktøj, stiger, trailere og alt det andet udstyr, som ellers nemt kan gå tabt mellem byggepladser, biler og lagerhylder.
Men for direktør Stefan Krulj og resten af holdet er ToolSite mere end bare et IT-produkt. Det er resultatet af et ønske om at gøre hverdagen nemmere og mere tryg – både for svenden med værktøjet i hånden og for mester, der har ansvar for økonomien.
“Vi plejer at sige, at hvis du kan finde en film på Netflix, kan du også finde dit værktøj i ToolSite,” fortæller Stefan med et smil.
Nem brug i hverdagen
ToolSite bygger på brugervenlighed og ansvar. Medarbejderne registrerer det udstyr, de bruger, i en app, hvor man kan scanne værktøjet ind og bytte med kolleger. På den måde ved man altid, hvem der har hvad – uden at det opleves som overvågning.
Virksomheden blev stiftet af seks tidligere kolleger fra EG og drives i dag stadig uden eksterne investorer. Alle medejere har lige stor andel, og en ny medejer er netop trådt ind i ejerkredsen. Med base på Nordfyn og kunder i hele landet er fokus stadig det samme: At levere en løsning, som virker i praksis.
33.000 værktøjer og stærk vækst
ToolSite er allerede taget i brug af over 35 virksomheder, og mere end 33.000 stykker værktøj er registreret i systemet. Værktøjet spænder fra boremaskiner til faldsikringer, og systemet udvikles løbende i tæt dialog med brugerne. Kunderne har adgang til en offentlig roadmap, hvor de kan ønske nye funktioner og følge med i processen.
For mange virksomheder betyder løsningen mindre svind, færre fejlkøb og færre kilometer i firmabilen – og i sidste ende færre udgifter.
“Vi har virksomheder, der mister svejsemaskiner til 3.500 kr. om måneden. Kan vi hjælpe med at spare bare én af dem, så er abonnementet allerede betalt,” siger Stefan.
Ingen binding – og fuld gennemsigtighed
Systemet er fleksibelt og uden binding. En virksomhed med 30 ansatte betaler typisk omkring 1.100 kr. om måneden for at holde styr på værktøjet – og for at slippe for at købe noget, man allerede har liggende et sted.
ToolSite gør det muligt at scanne udstyr ind med det samme, og medarbejderne kan hurtigt se, hvad de har ansvar for. For mange virksomheder er det et vigtigt redskab til at løfte sikkerhed og ansvarlighed – uden at skulle bruge unødige ressourcer.
Et stærkt fællesskab med kunderne
Hos ToolSite handler det om at tage ansvar – for værktøj, for sikkerhed og for samarbejdet med kunderne. Nye funktioner udvikles i takt med behovene. Bl.a. arbejdes der på moduler til kalibrering, statusoptælling og dokumentation af service på fx faldsikringer.
“Vi er ikke bare en leverandør. Vi vil være en partner. Det er først, når vores løsning gør en forskel i hverdagen, at vi synes, vi har gjort det godt.”
Se mere
Vil du lære mere om ToolSite?
Se mere på www.toolsite.dk eller kontakt direktør Stefan Krulj direkte på stefan@toolsite.dk / 2764 5557
Seneste kommentarer