Denne uge lancerer Nordfyns Erhverv og Turisme sammen med Nordfyns Kommune et nyt magasin om bæredygtige indsatser på Nordfyn.
Avisen udgives sammen med Ugeavisen Nordfyn og kan læses her: Green Steps – Bæredygtigt Nordfyn
Som optakt sætter vi fokus på Park Styling i Bogense, hvor konkrete valg i hverdagen gør en målbar forskel for både kunder og miljø.
En salon med klare valg
Park Styling Bogense drives af Henriette Kjær Larsen og Laila Ansbjerg. Salonens produkter er valgt med omtanke og består – så vidt muligt – af naturlige ingredienser.
Derudover bruges papirhåndklæder af genbrugstræ, som nedbrydes bedre end traditionelle alternativer. Sidste år deltog butikken også i National Klimadag med salg af genbrugstøj.
Pant på emballage – 20 kr. pr. retur
Kunder får 20 kr. i pant for hver tom PARK-emballage, de afleverer i salonen. Plastikken bliver ikke bare sorteret; den bliver til bøjler og sidespejle.
En ekstra gevinst er, at flere kunder lægger vejen forbi salonen i stedet for at købe på nettet. Det styrker dialogen, gensalget og den lokale relation.
“Måske mange bække små, men set på landsplan er der samlet over 7 ton ind i PARK-kæden. Og vi er simpelthen nødt til at gøre noget for miljøet”, siger medejer Henriette Kjær Larsen.
Mange kunder kvitterer med et “god idé”.
Lille indsats × mange kunder = stor effekt
Når små tiltag gentages af mange, vokser effekten. Hele PARK Styling-kæden indsamlede som sagt 7,5 ton plast i 2024 og ligger allerede på 5,5 ton i 2025 – et tal der er på vej op. Erfaringen er tydelig: Det handler om at gøre det muligt og nemt for kunderne at bidrage.
Læs mere – og få konkrete ideer
Bæredygtighedsmagasinet samler lokale cases, simple greb og inspiration, som kan omsættes både som borger og virksomhed.
Læs magasinet her: Green Steps – Bæredygtigt Nordfyn
Seneste kommentarer