L’Artisan i Søndersø, der laver eksklusive håndlavede belgiske chokolader, har fået ny ejer. Det er chocolatier Maria Martynova der har overtaget fra Rik Ryckeboer. Hun er rykket ind i de samme lokaler som Rik huserede i og lægger meget vægt på at videreføre de samme traditioner, som Rik lavede chokoladerne efter. Udover brandet L’Artisan medbringer Maria også sit eget brand, Marus, som er en noget anderledes chokolade, både hvad angår smag, men også udseende.

L’Artisan er klassisk belgisk chokolade, lavet på de fineste råvarer og 100% håndlavet. Det er traditionelle ingredienser, som rigtig mange elsker. Marus er et lidt mere moderne brand med masser af farver på. Og vi spiser jo med øjnene, så det er noget der fanger. Der er også en noget anden smag – det kan være brunsviger, rosmarin eller græs. Det er meget moderne chokolader, for der skal jo også være noget for kunder der efterspørger nye og anderledes ting.”

chokolader

Maria kom i kontakt med Rik Ryckeboer under besøg på et julemarked i København. Efter markedet blev hun ringet op af Rik, der fortalte at han ville tilbage til Belgien. Han ville gerne vide om L’Artisan kunne være noget for Maria.

Jeg blev inviteret hjem til Rik i Søndersø, så jeg kunne få et indtryk af virksomheden. Den var lige som jeg kunne tænke mig, og alle maskiner og kølerum var der, så jeg blev meget begejstret. Der var dog lige et men, nemlig at huset fulgte med i handelen, og jeg havde egentlig ingen planer om at flytte til Søndersø. Det blev alligevel et ja, da vores familie kunne se mulighederne i det hele samlet.”

Maria og chokolade

Maria er uddannet chocolatier fra Cold College i Odense i 2019, og efter uddannelsen har hun arbejdet flere forskellige steder, men altid med chokoladen i centrum.

Maria kommer oprindeligt fra Rusland og er i dag gift med en dansk mand, der oprindeligt kommer fra Ukraine.

Alle Marias produkter sælges i en lang række specialbutikker over hele Danmark. Det er high-end produkter, der gør sig godt sammen med andre nydelsesmidler i den høje, men også dyre ende. Marias chokolader bliver også serveret på udvalgte restauranter og hoteller.

Udover det kan private købe chokolader direkte hos Marias værksted i Søndersø to dage om ugen.

chokoladetyper

Maria samarbejder også med bl.a. Svendborg Kafferisteri, og der kan også komme andre samarbejdspartnere så de lækre varer kan købes samme sted. Det er også en fordel for hendes mange firmakunder, der er flittige til at bruge hendes produkter ved mange mærkedage ude i det ganske land.

I fremtiden bliver det fortsat min passion omkring kvalitetschokolade, der vil drive værket. Selve håndværket er det der motiverer mig, og derfor bliver min virksomhed aldrig en ’’fabrik’’ der masseproducerer chokolader ved hjælp af maskiner.”

Læs mere

lartisan.dk

marus.dk