I Kelleby ligger der en vejbod, som er meget velbesøgt i sæsonen for nogle bestemte afgrøder. Manden bag er Valdemar Sejer Clausen, som også er manden bag Kelleby Markbrug.
NEET har spurgt Valdemar hvad det er for en forretning han driver, samt hvor vigtig innovation er i denne branche.
Virksomhedens fokus er planteavl, fortæller Valdemar, og arealet han dyrker afgrøderne på, har nået en størrelse på ca. 400 hektar. For de uindviede svarer det til 4.000.000 m2. En ikke ubetydelig størrelse. Udefra set er det en traditionel landbrugsdrift med hvede, byg og raps og dertil gylleudbringning.
Valdemar fortæller: ”Hen over årene har jeg specialiseret mig i grøntsager og afgrøder i nogle nicheområder, og det vil kun fortsætte. Det er altid spændende med nye produkter, men det har også et økonomisk aspekt, nemlig at sprede risikoen ud på flere forskellige produkter.”
Valdemar ser også en fremtid i disse afgrøder. For eksempel er der store arealer med purløg. Det er dog ikke de purløg vi ser direkte på frokostbordet, men det er frøene fra planterne der høstes og bruges til nye planter. Udover purløg er det også spinat og græskar der er på programmet, og løg (gule og røde) er også en del af produktionen.
I gårdbutikken sælges der en hel del til private kunder, som lægger vejen forbi Kelleby ved Søndersø. Det er hovedsageligt græskar, der sælges i gårdbutikken om efteråret. Det primære produkt er de store orange Halloween-græskar, men der sælges også rigtig mange pyntegræskar og spisegræskar.
”Syltegræskar, dansk køkken-græskar, ferskenfarvet kæmpemelon, hokkaido, delica og flere andre sorter er der også. Butikken er fra start september til udgangen af oktober. Ja, en kort sæson, men til gengæld er der døgnåbent,” griner Valdemar.
Og der er i den grad rift om varerne, da der var over 800 transaktioner på MobilePay i den korte åbningstid, og pyntegræskar var udsolgte i starten af oktober.
Der er en stigende interesse for boden, da omsætningen stiger og stiger, endda uden at den markedsføres noget særligt.
”Der kommer endda kunder helt fra Midtjylland for at handle græskar i boden. De er dog gode til at ringe i forvejen for at sikre sig syltegræskar og de særlige pyntegræskar, der ligner ufoer og hjul. Vi har også prøvet ved flere lejligheder, at folk bestiller i forvejen til fester og får farvearrangeret deres køb. Så får folk det lige, som de vil have det,” siger Valdemar.
Når sæsonen er på sit højeste, så bliver der fyldt op i boden hver anden time indtil kl. 19 hver aften, og sidste år satte de lys op, så folk kunne fortsætte deres handel efter mørkets frembrud. Det var både hyggeligt med lys og uhyggeligt med de udskårne græskar.
Alle græskar bliver dog ikke solgt i vejboden. Halloween- og Hokaido-græskar bliver solgt i stor stil til ABC Lavpris i Jylland. De aftager hele produktionen på en fast aftale, og det har de gjort de sidste fire år. En meget velfungerende aftale, bedyrer Valdemar. Der bliver pakket og sendt græskar næsten alle uges 7 dage i højsæsonen. Der er fart på!
Så er der Valdemars store passion, nemlig purløgene. Som tidligere nævnt, er det frøene der høstes.
”Vi har hele fem hektar med purløg, og det er noget der nurses om, både morgen og aften – hver eneste dag.” fortæller Valdemar.
Der er nemlig penge i de smukke lilla blomster, og så er det noget han synes er sjovt og interessant at arbejde med, selvom tårerne løber, mens der høstes. Frø til spinat er også en del af produktionen, ligeledes dyrkes der frø til løgplanter. Disse afgrøder er mest på forsøgsbasis, men der skal også hele tiden tænkes nyt, og innovation ligger Valdemar meget på sinde.
Frøproduktionen vil også i fremtiden være en del af kerneforretningen, og der vil også komme andre frøsorter på banen.
Langt den største del af frøproduktionen bliver eksporteret, og det sker gennem selskaber, der er specialiserede inden for dette område.
Valdemar forklarer, at han opformerer frø. Det vil sige, at han modtager frø fra andre producenter, sår dem og høster så gange ti for så at sælge dem ud i markedet. Og det er der forretning i.
Virksomhederne kontrakter Kelleby Markbrug med hensyn til opformering af frø, og det er ikke noget, der bare kommer af sig selv, forklarer Valdemar:
”Det er noget der kommer på en gang, da det stiller store krav til både kvalitet og stabilitet i produktionen. Det er også lidt mere kompliceret og risikofyldt end at dyrke traditionelle markafgrøder”, tilføjer Valdemar.
Året rundt er de to mand til at klare hele denne frøproduktion, men når det er sæson for græskar, er der helt op til ti mand beskæftiget. For at klare så meget med så få medarbejdere, kræves en maskinpark af en vis størrelse. Der er få ting, de får en maskinstation til at klare, men ellers er maskinparken in house. Valdemar fortæller at maskinparken er bygget langsomt op med brugte maskiner, så økonomien også kunne følge med undervejs.
På spørgsmålet om dyrkningsarealet skal være større svarer Valdemar, at det kun bliver hvis det er nødvendigt. Han er mere indstillet på at udskifte nogle af de traditionelle produkter der dyrkes nu, med nye der går i retning af mere frøavl og måske flere løg.
Hvordan lærer man så alle de teknikker der bruges i det lidt mere komplicerede markbrug?
Valdemar fortæller: ”Det helt grundlæggende lærer man på landbrugsskolen. Men ellers handler det om at lytte til de konsulenter der er til rådighed, og ikke mindst til kolleger og gode naboer, man sparrer med, og netværk man ellers færdes i.”
Kelleby Markbrug er en enkeltmandsejet virksomhed, og det regner Valdemar med at fortsætte. Han ønsker ikke at komplicere tingene, og han har det fint med selv at have styr på hele virksomheden, inklusive økonomien. Desuden står der et generationsskifte for døren, da virksomhedens sidste del skal overdrages fra hans forældre. Her er det rart at have indsigt og kontrol med det hele, bedyrer han.
Om ti år er der sket en del med bedriften, regner Valdemar med. Blandt andet opereres der pt. fra flere forskellige adresser, og det er ikke hensigtsmæssigt. Dyrkningsarealet er nok også udvidet en del, dog uden at være fordoblet, for det vil udvande konceptet med at dyrke specialafgrøder, mener han. Og det at se nye arter af afgrøder komme op af jorden, det er noget der kan få Valdemars hjerte til at banke.
Så Valdemar glæder sig til de næste ti år med udvikling af de specielle afgrøder.
Seneste kommentarer