I Tofte lige uden for Bogense ligger Toftegårdens Automobiler. Udefra ligner det en ganske almindelig autoforhandler. Men da Nordfyns Erhverv og Turisme aflægger virksomheden et besøg, finder vi ud af, hvad der i virkeligheden gemmer sig bag murene.

Indehaver Thomas Kruse fortæller at virksomheden handler meget med specialbiler, især via leasing-kontrakter:

Det er biler i high-end segmentet, altså biler i den dyre ende af skalaen. Jeg har alle typer af kunder, og de kommer fra alle dele af landet. Det er ikke kun rige mennesker der leaser eller køber bil her, det er dem der prioriterer at færdes ude på vejene i noget der ikke er allemandseje. Mange kunder sparer på andre ting, for eksempel ferie, for så virkelig at nyde det når de er ude at køre.”

Kunderne ringer til Thomas og bestiller simpelthen en specifik bil, som han så skaffer hjem, tit fra udlandet. Omkring 70% af de biler han leverer, er fra udlandet, og langt den største del af de leverede biler er importeret.

Toftegårdens Automobiler

Toftegårdens Automobiler er meget til stede på de sociale medier for at markedsføre deres produkter.

Men der er rigtig mange henvendelser, der kommer via mund til mund-metoden, og det er jo den bedste reklame man kan få.”

For ti år siden var salget af almindelige biler med fuld afgift Thomas’ primære produkt. Det har ændret sig over tid, og i dag er ca. 90% af hans handler baseret som leasingaftaler. Det er dog ikke alle leasingaftalerne, der er på de meget dyre specialbiler. Der er også såkaldte ’’almindelige’’ biler, der bliver lavet aftaler på.

Udover levering af de flotte biler har virksomheden også et autoværksted, hvor der laves service på alle bilmærker.

Her er der også fart på, ja så meget at jeg godt kunne bruge endnu en dygtig automekaniker. Det er næsten umuligt at finde en, selv efter at have søgt i meget lang tid. Markedet er støvsuget for dygtige mekanikere.

Ud over værkstedet og udstillingen i Tofte er der klargøring af bilerne på et værksted i Middelfart.

Toftegårdens Automobiler

Kan man leve af at lease biler ud?

Det kan man, og man kan leve godt af det. Det er en givtig niche. Men der er stor konkurrence i det dyre segment.”

I postnummer Hellerup er der virkelig mange af Thomas’ kunder, der holder til. Der leveres flere biler hver uge i det nordlige København, for her er der virkelig købekraft og en særlig interesse for de biler, Thomas kan levere. Så nord for København holder der en bil med Toftegårdens Automobiler i rigtig mange carporte.

Thomas er fra Bogense, han bor i Bogense, og han bliver i Bogense. Hele hans familie bor i Bogense og forlader helst ikke området. Han tager ikke på ferie væk fra området, i alt fald max én overnatning et andet sted. Det kan vel kaldes en ægte Bogense-dreng.

Toftegårdens Automobiler

Det var Thomas’ far, der for over tyve år siden startede det med bilerne, og på et tidspunkt ville han gerne have, at Thomas blev en del af virksomheden. For ca. ti år siden overtog Thomas butikken, og da var det et autoværksted med almindeligt salg af brugte biler.

Jeg syntes dengang, at det kunne være sjovt at have nogle af de lidt dyrere og finere biler stående til kunderne. På et tidspunkt ville min fætter gerne have en helt bestemt Mercedes, som han kiggede efter. Jeg syntes, at jeg skulle ind over det, og så blev den første dyre bil importeret. Og det er ca. seks til syv år siden nu. Det var den første bil jeg lavede en leasingkontrakt på, men at skulle lægge kr. 500.000,- for en bil uden afgift var mange penge, så det kunne man ikke bare gøre en gang til med det samme.”

Thomas har fået en rigtig god samarbejdspartner, som var en nødvendighed da forretningen med de dyre biler tog fart. De laver nu forretningerne sammen og er fine kompagnoner i det daglige.

Hvad fremtiden angår, skal Thomas lave det det samme på samme lokation her i Bogense. Men der vækstes og det forventes at fortsætte, og derfor skal der snart udvides her i Tofte.

Læs mere

tgabiler.dk