Nordfyns Erhverv og Turisme inviterer Nordfyns turistaktører til en hyggelig aften hos First Camp Bogense City den 29. okt. fra kl. 17.30 til 20.30
På aftenen gør vi status på turismen på Nordfyn. I får også inspiration til, hvordan bæredygtighed kan gribes enkelt og overskueligt an, og en af hovedkræfterne bag hotelprojektet i Otterup kommer og fortæller, hvor projektet står lige nu.
Der bliver naturligvis også tid til noget godt at spise og til at tale med andre turistaktører.
Arrangementet er for medlemmer af Nordfyns Erhverv og Turisme, herunder turistaktører, og andre der i arbejdet har stor kontakt til turisterne. Der er plads til maks. 2 deltagere pr. sted.
Tilmelding senest 26. oktober.
Ved afmelding efter denne dato vil der være et no-show-gebyr på 300 kr.
Vi glæder os til at se jer!
