Turistinformation på Europas største bisonfarm skal give flere gæster på Nordfyn

Borgmester klipper snoren

Pressemeddelelse 07-07-2017

Torsdag d. 6. juli var der officiel åbning af en ny turistinformation på Ditlevsdal Bisonfarm på Nordfyn.

Den nye turistinformation er den fjerde af slagsen på Nordfyn og skal være med til både at inspirere nuværende gæster til at opleve mere af Nordfyn, men i høj grad også gøre Nordfyn mere ”synlig” over for gæster, der ikke har særligt kendskab til Nordfyn og ikke ved, hvilke lækre oplevelser der venter.

 

Reception med skærme

Ditlevsdal Bisonfarm, som er en af Nordfyns største attraktioner, ligger geografisk set som indgangsportal til Nordfyn. 40.000 mennesker fra hele landet gæster hvert år bisonfarmen, men for få af dem er klar over, hvad der gemmer sig på resten af Nordfyn. Det skal der nu laves om på med den nye turistinformation. Den nye turistinformation skal dermed være med til at inspirere Ditlevsdals 40.000 årlige gæster til at besøge nogle af de herligheder, der venter lige om hjørnet på Nordfyn.

 

Indvielse på Ditlevsdal

”Vi gør forskellige tiltag for at gøre opmærksom på Nordfyn som et lækkert sted at holde ferie og tage på dagsture. Turistinformationen på Ditlevsdal er en af de måder, vi kan gøre en forskel. Alle de gæster, der kommer på Ditlevsdal får nu endnu bedre forudsætninger for at lade sig inspirere til at besøge mere af Nordfyn,” udtaler bureauleder hos Nordfyns Erhverv og Turisme, Rikke Lindhøj.

Den nye turistinformation fungerer som udgangspunkt som selvbetjeningsinformation, men er tilknyttet stedets kontor, så der er mulighed for betjening.  

På turistinformationen, der er indrettet i samme stil som bisonfarmen, møder gæsterne et stort digitalt kortbord, som de selv kan betjene, og som guider dem på vej til oplevelserne. Derudover er der en eventskærm, der viser info og billeder for events og aktiviteter på Nordfyn, samt relevant brochuremateriale.

 

Turistinformation på Ditlevsdal 

Kontakt:

Rikke Lindhøj

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tlf. 6196 0566