Så kom lederne også i gang

Tekst og foto: Ove Syberg 

Så blev det butiksledernes tur til at komme på skolebænken i NEET Academy. Første modul for lederne i butiksuddannelsen ’’Styrk din butiks bundlinje’’ kørte her den 24. og 25. januar i Skamby Multihus.

 

første time på lederkursus på NEET Academy

Indholdet havde fokus på oplevelsessalg, events, og ’’value for money’’. Der blev også arbejdet med virksomhedskultur og arbejdsglæde.

Næste modul løber af stablen den 23. februar, og har emner som DISC, kommunikation og synlig ledelse på programmet.

 

Vi skal lige høre, hvad et par af deltagerne synes om kurset. Først Anne Marie Lindstrøm, der er non food leder i Meny i Bogense:

Anne Marie Lindstrøm smiler som deltager i lederkurset 

”Det var et par rigtig gode dage, som vel egentlig også var et wake up call,” siger Anne Marie. ”Det fik mig til at se tingene fra en lidt anden side, og nok også til at sætte nogle nye mål,” uddyber hun.

Anne Marie er positiv over for kurset og glæder sig til næste modul. ”Trine er bare rigtig god til at undervise og motivere,” slutter Anne Marie.

 

Også Helle Brunse, der er salgsleder i SuperBrugsen Søndersø, var mægtig glad for kurset.

Helle Brunse er positiv over for lederkurset i NEET Academy

”Det var rigtig godt, selv om noget var hørt før på vores interne lederkurser. Men måske med nogle nye vinkler,” udtaler hun. ”Jeg var også glad for det tætte og gode samarbejde, der var kendetegnende på kurset.”

Også Helle glæder sig til næste modul.