Nordfynske Fyrtårne

Er der sådanne på disse kanter? Ja, det er der. Vi har både Enebærodde Fyr og Æbelø Fyr. To gamle smukke fyrtårne, der igennem mange år har ledet de søfarende på rette vej. Men der er andre fyrtårne på Nordfyn. Nemlig de erhvervsmæssige fyrtårne.

Den udsendte fra Nordfyns Erhverv og Turisme (NEET) har besøgt to af disse store virksomheder. Nemlig Bogense Plast og KiMs. To super effektive virksomheder, som innovativt er meget langt fremme, og som begge beviser, at det godt kan lade sig gøre at producere i Danmark. En af de store forskelle på de to virksomheder er, ud over produkterne, at Bogense Plast er ejet af direktøren, og at adm. direktør på KiMs er ansat. Desuden er KiMs en del af den store Orkla koncern.

Den udsendte tænkte, inden besøgene, at der nok er både strategiske og ledelsesmæssige forskelle på de to virksomheder. Konklusionen er, at det er der ikke. Begge virksomheder arbejder strategisk samme vej og har et meget fremadrettet syn på ledelse og personale. Automatisering og personalets ejerskab for projektet er altafgørende for virksomhedernes fremtid.

Jo fyrtårne har vi her på Nordfyn.

Tekst og foto: Ove Syberg
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
17-09-2015

Bogense Plast

Den udsendte møder ejerleder hos Bogense Plast, Freddy Tindhof i hans kontor. En karismatisk herre, som gerne fortæller om hans livsværk. Han udstråler indsigt, viden og stolthed over hans projekt. Freddy er uddannet værktøjsmager, og har tidligere arbejdet med plast, så den grundlæggende viden inden for plastindustrien er på plads. Bogense Plast producerer plastemner, som underleverandør til andre virksomheder i ind- og udland. Lidt historie skal med i denne lille reportage om Bogense Plast.

Freddy fortæller at han nu har arbejdet med plast i 42 år, og at han stadig brænder for det. Bogense Plasts historie starter i 1979. Her bliver de eneleverandør af plastkomponenter til det daværende JOJO. Der bliver investeret i seks sprøjtestøbemaskiner, og medarbejderstaben består af Freddy samt hans kone Hanne. Så begynder det at gå stærkt for fabrikken, og i 1982 bliver produktionsområdet udvidet til 300 kvadratmeter. I 1988 ansætter Freddy den første ingeniør, Per Jørgensen, som for øvrigt stadig er ansat. Freddy og Per har et fantastisk samarbejde, og sammen får de så store kunder som Linak og Danfoss i hus. I 1995 udvides produktionen, efter at alle dele af virksomheden samles på Fynsvej i Bogense. Man indgår et eneleverandørsamarbejde med Faber A/S der laver solafskærmning i meget høj kvalitet. På dette tidspunkt er antallet af maskiner vokset til 50 og antallet af medarbejdere er vokset til 75.

I dag er antallet af medarbejdere ca. 85, men produktionen er mangedoblet. Dette skyldes i høj grad indtoget af automatisering, primært robotter. Freddy siger med overbevisning i stemmen, at han vil producere og skabe arbejdspladser i Danmark. Det er at gå lidt i en anden retning end andre ordreproducerende virksomheder, men det kan lade sig gøre, når produktionen automatiseres, uddyber Freddy. Og fordelene er indlysende, fortsætter han. Vi har det hele samlet i et hus, og det gør, at synergierne bliver store, samt at salg, produktion og udvikling har mulighed for at spare face to face, forklarer han. Huset lever af innovation, og er konstant fremme i skoene. Flere af plastkomponenterne bliver i dag fremstillet og samlet i én proces, hvor det før var en operation der bestod af fire processer. Se det er vejen frem, smiler Freddy. Vore kunder er konstant på jagt efter kostoptimering, konstaterer han.

Den udsendte var derefter på en rundtur på Bogense Plast. Imponerende at se de mange robotter og andre maskiner arbejde ufortrødent, blot overvåget af det tilstedeværende personale. Freddy forklarer, at man arbejder i tre skift, så det meget kostbare produktionsudstyr ikke står stille på noget tidspunkt. Freddy fortæller at personalet på Bogense Plast er meget loyale, og virkelig tager ejerskab. De er typisk ansat i en lang årrække, og det er lige meget om det er administrativt, udviklings- eller produktionsorienteret personale.

Den udsendte vil vide lidt om hvad fremtiden bringer. Freddy læner sig lidt tilbage, og kigger op i loftet. Så kommer det prompte: ’’Vi skal være større, og det skal være her i Bogense. Ligeledes skal vi fortsat være en rummelig virksomhed, der er en del af det nordfynske samfund.” Freddy fortæller videre at man i 2016 vil udvide produktionsarealet med ca. 2.000 kvadratmeter. Endvidere fortæller Freddy, at der ligger en investeringsramme på ca. kr. 5 mill. årligt i de kommende år.
Selvom det er Freddys livsværk, vi sidder og taler i, og Freddy stadig sidder for bordenden, når der skal træffes beslutninger, så vil han gerne trappe lidt ned. Dette på trods af at hans læge lige har sagt: ’’Dig skal jeg nok holde liv i mange år endnu.” Men Freddys mangeårige medarbejder Per Jørgensen overtager stille og roligt flere og flere af de ledelsesmæssige opgaver, og skal jo nok tage over en dag, forklarer Freddy. Så får jeg også endelig tid til at dyrke mine mange fritidsinteresser noget mere, slutter han. En stor oplevelse for den udsendte at møde en sådan ildsjæl, der på trods en alder i halvfjerdserne, stadig tænker innovativt, og i den grad viser rettidig omhu.


KIMs

Hvordan er det at være ’’sulten for sjov’’. Den udsendte ved ikke om han er det, men han kan godt lide chips. NEET er på besøg hos den store nordfynske fabrik KiMs i Søndersø.

Den administrerende direktør, som pudsigt nok hedder Kim, nemlig Kim Munk, inviterer indenfor i et lyst og venligt kontor, hvor snakken begynder over en varm kop te.

Den udsendte vil gerne kende til baggrunden for at lande i jobbet som administrerende direktør.

Kim fortæller at han har arbejdet med hurtigt-omsættelige mærkevarer i 30 år. Det startede i Kellogs i Svendborg, hvor der dengang både var produktion, administration, salg og marketing samlet. Senere gik turen til Blumøller og et andet firma i København der lavede sæbe, opvasketabs og lignende. Nu er det så foreløbigt blevet til 16 år i KiMs og fem år som adm. direktør, hvor det inden da handlede om salg i årrække, som salgsansvarlig, nærmere bestemt ti år.

Uddannelsesmæssigt har Kim en HD i afsætning samt en MBA.

KiMs er i dag en del af den store Orkla koncern, men sådan har det ikke altid været. Det var først omkring 2006-2007 at Orkla overtog en gruppe af 4-5 andre chipsproducenter og dermed dannede det KiMs vi kender i dag.

Den daglige produktion mærkes ikke af at man er en del af en stor koncern, men man færdes stadig i et internationalt miljø, og det har naturligvis indflydelse på hverdagen, forklarer Kim. Man tager det bedste fra de forskellige virksomheder i koncernen, og prøver at implementere det i de øvrige virksomheder, men alt hvad der hedder produktion, salg, marketing og beslægtede ting foregår meget lokalt. Kim fortæller videre at Orkla er den største koncern inde for hurtigt-omsættelige mærkevarer i Skandinavien, ja større end både Carlsberg og Arla. I Danmark ejer Orkla, ud over KiMs, en lang række andre virksomheder, blandt andet Odense Marcipan.

KiMs i Søndersø har ca. 200 medarbejdere. Heraf er der omkring 55 der kører som sælgere ude i marken. Der er ca. 55 funktionærer, og omkring 90 arbejdere i produktionen. Kim påpeger, at alle medarbejderne i dag skal besidde specielle kompetencer. Det at have betegnelsen ufaglært svarer ikke rigtigt til dagens virkelighed, da alt hvad der foregår på KiMs kræver en eller anden form for spidskompetence. Dette er uanset om man er i administrationen, om det er inden for salg eller økonomi, i produktionen eller i udviklingsafdelingen. For at skabe en fleksibel medarbejderstab har man noget der hedder introfasen. Denne består af seks uger med sidemandsoplæring, og gør at man hurtigt får fuldgode medarbejdere.

Den udsendte spørger til omsætningen blandt medarbejderne. ”Vi er ikke lønførende, men vi er en holistisk virksomhed og går efter at have en rummelig arbejdsplads med plads til mennesker og deres behov. Bare se på vores værdigrundlag,” siger Kim og læner sig frem. Det er tydeligt at det der ligger i firmaets dna skal være fremherskende. Det er en sund kultur, hvor man ser at alle tager ejerskab.

Medarbejderne i produktionen kører i tre holdskift. Der mødes ind søndag aften, og sluttes fredag aften. I weekenden står den på rengøring, og eventuel omstilling af maskiner, samt vedligehold. I spidsbelastningsperioder kan det dog blive aktuelt at producere i weekenden også. Alle maskiner skal konstant være i topform, så produktionsstop minimeres. Det er en meget kostbar maskinpark der befinder sig på KiMs, så stilstand ses helst ikke. Langt de fleste processer på KiMs er fuldt automatiserede, og overvåges derfor kun af personalet. Det gør jo at der ikke er så mange arbejdspladser i produktionen. ”Dette er nemlig en forudsætning for, overhovedet at producere i Danmark,” udtaler Kim. Omkostningerne i ordreproducerende virksomheder er alt for høje i Danmark, hvis ikke automatiseringen er slået igennem.

KiMs distribuerer i stor grad varerne selv. Der er ca. 6.000 butikker i Danmark der sælger chips. Heraf kommer KiMs i de 3.000 af dem. Det er helt fra Bilka varehuse til den mindste kiosk. De der besøger butikkerne i distributionsøjemed, er samtidig kørende sælgere, og de vedligeholder også hele opsætningen.

Er KiMs er presset i markedet? Der er tre rigtig store kunder i Danmark som bestemmer fuldstændig hvad der skal stå på hylderne, blandt andet nogle af deres egne produkter i direkte konkurrence med KiMs produkter. Kim mener dog at konkurrence er sundt for markedet, men kræver at man er fremme i skoene, er ekstremt innovative og har de helt rigtige produkter.

Inden for en 5-årig fremtid vil KiMs være en større virksomhed, have en større omsætning samt flere arbejdspladser, fortæller Kim. Det er dog ikke min beslutning alene, understreger han.

Men en meget positiv udmelding fra den adm. direktør, som også er en god udmelding for Nordfyn.