Nordfyn producerer eksklusivitet

Producenter, der laver eksklusive og unikke varer, er ikke kun at finde i storbyerne. Virksomhederne på Nordfyn fremstiller produkter i nichebaserede kvalitetsbrancher, hvis varer bliver købt af specialforretninger og restauranter. I denne uge har vi været ude at tale med tre af disse: ’Nyholmgaard Vin’,  ’Lisbjerg Frugt og Grønt’ og ’L’Artisan’, som alle fortalte nogle interessante historier.

Af Lene Hindsgaul Nielsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fotos: Ove Syberg
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
23-04-2015

Fra kost og spand til vinstokke og gæringsprocesser

Et stykke vej fra Søndersø, mellem Odense og Kerteminde, nærmere bestemt i Marslev, ligger Nyholmgaard Vin, hvor der siden 2007 er blevet dyrket gode druer til fremstilling af udsøgte vine. Dina og Jan, der står bag den flotte vingård, trådte ind i vinbranchen med forudsætninger, der måske ikke umiddelbart lagde op til, at de skulle være kommende vinbønder. Dina overtog i sin tid sin fars rengøringsfirma, hvor Jan var ansat. På et tidspunkt besluttede parret sig for at sælge firmaet og springe ud i et nyt eventyr. Passende var det, da de havde taget denne beslutning, at Jan så en udsendelse med en pensioneret gartner, der dyrkede vin på hobbyplan, som vandt en pris for sin vin. Jan mente også, at han ville kunne dyrke  god vin, og herefter var der ikke langt fra tanke til handling. Det var egentlig meningen, til at begynde med, at det blot skulle være på hobbyplan, men da rengøringsvirksomheden blev solgt hurtigere end forventet, besluttede Dina og Jan sig for at lægge alle kræfter i projektet, og har nu været i gang siden 2007.


Efterspurgte vine

Nyholmgaard Vin har deres vine delt op i to segmenter. Den ene slags vin, bliver lavet på druer, Dina og Jan selv dyrker, og ved den anden slags vin, køber parret sig til råvarer. Det kan fx være, når de laver kirsebærvin med kirsebær købt af en lokal kirsebæravler. Det kan også være friskpresset æblejuice ude fra lokale frugtplantager, som de bruger til produktionen af mousserende æblevine. Disse vine tager knap så lang tid at fremstille, og derfor kan disse sælges til en knap så dyr pris, hvorved det også gør det lettere at sælge denne type i detailhandlen. Druevinen er derimod dyrere, idet sæsonen for fremstilling af denne type allerede begynder i starten af februar, hvor marken vinterbeskæres, og så skal afgrøderne passes frem til høst i oktober. Derefter tager det, afhængig af vintype, 8-12 måneder at lave vinen. Vinen bliver af den grund dyrere, og kundekredsen er derfor knap så bred. I og med, at vinen er mere eksklusiv, er der også stor efterspørgsel på denne type ude i specialbutikkerne og på restauranter, og det mærker Dina og Jan i stor grad. Deres vine er meget efterspurgte, og parret har flere gange oplevet, at steder bestiller hele produktionen hjem, således det kun er dem, der har mulighed for at sælge vinen.


Heldet tilsmiler den, der har forberedt sig

For de udsendte fra Nordfyn Erhverv virker det som et stort spring, men for Dina og Jan var det mere et spændende spring, de ikke kunne lade være at tage. Men uden den helt store viden om dyrkelse af druer og fremstilling af vin, hvordan finder man så lige frem til den rigtige måde af gøre tingene på? Jan vil anslå, at 95% af det, de kan i dag, er selvlært, og de har også brugt tid på at forberede sig. ”Jamen, man kan lære meget af at google og se videoer på YouTube,” forklarer Dina grinende. Det er altså via internettet, samt gennem en vinavlerforening, at parret har hentet inspiration, og man må siges, at det er lykkedes godt. Vejrforholdene i Danmark kan være temmelig ustadigt, hvorfor det til tider kan være svært at være fuldstændig herre over, hvordan den endelige produktion kommer til at blive. Her mener Jan, at grunden til at der har været en række meget gode og efterspurgte vine, er, ud over noget teknisk snilde, en stor portion held. I fremtiden er det planen, at de hos Nyholmgaard vil eksperimentere med hedvine og andre produkter, som, hvis det følger den allerede eksisterende produktion af vine, formentlig også bliver en succes.



Københavneren der blev økologisk landbrugsproducent

Da vi ankommer til Lisbjerg Frugt og Grønt, er vi kommet helt derud, hvor kragerne vender for enden af en privat grusvej. Imod os kommer indehaver af Lisbjerg Frugt og Grønt, Larssilas Raft, gående. Havde vi ikke vidst bedre, kunne vi have troet, vi var kørt forkert og endt på Djursland hos ’Bonderøven’, men Larssilas er sin egen person med egne mål for øje.

Efter at have mødt sin kone i 2002, flyttede han i 2004 til det Nordfynske fra det pulserende storbyliv i København. Vennerne svor, at det kun ville være et spørgsmål om tid, før han ville vende tilbage, men efter 11 år er det stadig den landlige idyl med egenproducerede kvalitetsprodukter i marken og sin familie, der optager Larssilas’ opmærksomhed. Det var ikke umiddelbart landbrug, der lå i kortene, men en naturlig interesse for økologisk mad gjorde, at Larssilas begyndte at dyrke afgrøder på jorden omkring familiens hus.


Distribuerer til de kendte restauranter

Da Larssilas efter nogen tid mente, han havde et godt produkt, kontaktede han selv de første restauranter, Sortebro Kro og Under Lindetræet, i Odense. Da produktionen blev for stor til udelukkende at distribuere på Fyn, tog Larssilas kontakt til folk i sit københavnske netværk, hvor han, via blandt andre kokkene Erwin Lauterbach og Thomas Rode, begyndte at sælge til de dyrere restauranter, såsom Saison, Kong Hans, Restaurant Bojesen, Noma, Madklubben, Søllerød Kro og Le Sommelier. Fælles for disse restauranter er, at de er interesserede i at købe danskproducerede, årstidsbaserede, økologiske varer og det, at Lisbjerg ligger ned til en mose og har nogle helt specifikke vejrforhold, et Samsøklima, samt historien bag med en lille, lokalproducent på Nordfyn med limiterede volumer, har samtidig gjort, at slutproduktet er blevet gjort interessant.


Vil udvide produktionen

Selvom det er gode kunder at have på sin referenceliste, så kan Larssilas endnu ikke leve af sin produktion, hvorfor han, ud over i vintermånederne at vikariere som lærer, også har taget grundforløbet som frilandsgartner på Kold College. Her fik han muligheden for at tage en måned til Bretagne, hvor der dyrkes mange artiskokker. Larssilas eksperimenterer hele tiden med nye afgrøder, og hvad han ved af, så er han umiddelbart den første i Danmark, der dyrker artiskokker, hvilket gør disse afgrøder mere unikke for restauranterne at få fat i. Det vil ingen ende tage for Larssilas, der, udover at dyrke alt fra forskellige bær til blandt andet majroer og jordskokker, også har produktion af æg. Det er meningen, at der i fremtiden også vil være får at finde ved Lisbjerg, som skal bruges til mælkeproduktion: ”Der er andre, der som mig mener, at komælk er noget, man giver kalve, og derfor er fåremælk godt, men endnu ikke særlig udbredt i Danmark,” fortæller Larssilas. Derudover ønsker han også at erhverve sig frilandsgrise, da efterspørgslen på denne type er efterspurgte på markedet. Samtidig kan dyrene, sammen med stedets ponyer, holde den værste ukrudt væk, hvilket giver flere fordele. Lige nu tæller marken 7000 kvm, men det er planen at skulle udvide til en hektars størrelse, hvorved Larssilas mener, at han vil kunne leve af sin produktion.



Belgisk delikatesse der får tænderne til at løbe i vand

I anonyme lokaler i Søndersø ligger en fristelse, der kan få enhver chokoladeelskers hjerte til at smelte. Virksomhedens navn, L’Artisan, der betyder håndværker, beskriver meget godt tilblivelsen af den udsøgte chokolade, som ejeren, Rik Ryckeboer, selv står for, hvor al chokolade er valgt ud fra de bedste råvarer og håndlavet udelukkende af Rik selv. Rik kom til Danmark fra Belgien som uddannet konditor, og efter et par års ansættelse som konditor tænkte han, at det var på tide at starte sit eget firma op som chokolatier i 1997, og siden har det taget fart.


Folk vil gerne betale ekstra for kvalitet

Rik viser os rundt i produktionen og forklarer nogle ting om tilblivelsen af den udsøgte spise, og det er med tænderne i vand, at vi intenst lytter efter, for det lyder som et drømmejob at være omgivet af chokolade dagen lang. Rik tager da også en smagsprøve i ny og næ, men fokusset ligger dog på at udvikle gode opskrifter til smagfulde chokolader. Rik fortæller, at der fra oktober og helt frem til jul er utrolig travlt i virksomheden, hvorfor han bliver nødt til at arbejde alle ugens syv dage, og i den periode er han også nødt til at have en person ansat til at pakke chokoladen, så de kan følge med efterspørgslen. Rik har, ligesom de to tidligere virksomheder i artiklen, en knap så bred kundegruppe. Kunderne er specialforretninger og restauranter, hvor folk er villige til at betale det ekstra for kvalitetschokolade. Dét, at chokoladen er håndlavet, er med til at gøre den eksklusiv og unik, og som Rik fortæller, er det chokolade, der fylder meget, hvorfor man ikke spiser så meget ad gangen i forhold til den masseproducerede chokolade, som ikke ligger nær så tungt i maven. For at komme ud i detailhandlen mener Rik også, at man skal være en større virksomhed, men det er ikke noget, han har interesse i, da han gerne vil bevare den eksklusivitet, hans chokolade har. Det fungerer fint, som det kører nu, og der er stor interesse for chokoladen samtidig med, at Rik har en stabil kundekreds.


Der skal udvikles, men ikke for hurtigt

Rik var én af de første chokolatier i Danmark, men siden da er kvalitetschokolade blevet mere og mere populært, hvorfor der også er kommet flere konkurrenter på markedet. L’Artisan er dog et veletableret brand blandt chokoladeelskere, hvilket stadig gør det muligt at skille sig ud fra mængden. Dette også, da Rik, som skrevet, laver sine egne opskrifter, som han prøver sig frem med. Selvom Rik bliver ved med at udvikle sin chokolade, så er der også en grænse: ”Det er dog også begrænset hvor meget, man skal udvikle sig ad gangen”, forklarer han. Det er vigtigt, at kunderne når at få et forhold til de enkelte varianter, inden der kommer nye på banen. Noget, der er oppe i tiden, er chokolade kombineret med lakrids, og også her er L’Artisan med på moden. Rik fortæller også, at det dog ikke er alle, der er lige glade for denne smag, hvorfor det er godt, at sortimentet er så stort hos L’Artisan, så der er noget for enhver smag. Vi kan desuden bekræfte, at chokoladen smager himmelsk.