Nordfyn på landsdækkende TV

Af Nordfyns Erhverv og Turisme
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
02-07-2015

DK4 har været på Nordfyn, for at tage temperaturen på vore gæsters oplevelser i vores dejlige kommune. Ligeledes var filmholdet ude at besøge mange af vores seværdigheder.

Filmen, som varer i seks minutter, bliver vist otte gange på DK4 i løbet af juli måned.

Ifølge DK4 ses kanalen dagligt af 350.000 seere, så det må få en stor reklameværdi, og forhåbentlig skaffe endnu flere turister til det dejlige Nordfyn.

Filmholdet har været vidt omkring, og har besøgt rigtig mange overnatningssteder samt seværdigheder af forskellig kategori.

Ved Hasmark Strand har man besøgt både stranden og campingpladsen. Her er stemningen fornemmet og der er talt med flere gæster om deres oplevelser. Flyvesandet Camping er også besøgt, og her gæster også interviewet.

Der er besøgt vejboder, fugletårnet ved Gyldensteen, Sandagergaard, havfruestien og flere andre steder.

Bymiljøet i Bogense blev også besøgt, ligesom stemningen på havnen blev målt.

Herligt at der er interesse omkring vores dejlige Nordfyn. Så har i DK4 i jeres kanalpakke, så se med.