Nok en win- win

Elizabeth Hjorth Widenborg er navnet på pige, der har startet virksomheden Syg til job.

Hun er uddannet socialpædagog og socialrådgiver, og har de sidste otte år arbejdet med sygemeldte borgere og revalidering i den forbindelse. Hun har dog følt, at hun ikke har kunne gøre nok og det hun gerne ville i forhold til disse borgere.

Hun har derfor valgt at blive selvstændig og starte egen virksomhed, da hun mener at kunne hjælpe borgerne på en bedre måde.

Elizabeth Hjort Widenborg
Syg til job Elizabeth Hjort Widenborg

Ligeledes fremhæver Elizabeth, at hendes initiativ absolut også er en hjælp til virksomhederne. Bliver en medarbejder syg på den ene eller anden måde, som vil give et længere sygdomsforløb, så vil hun hjælpe virksomheden og dermed også medarbejderen gennem det system, der skal få medarbejderen hurtigere tilbage i jobbet. Mange virksomheder har jo højt skattede medarbejdere, eller medarbejdere med kerne- eller spidskompetencer, som er meget svære at undvære. Ligeledes er der i mange job en lang oplæringsproces og man kan ikke bare hive en ny medarbejder ind fra gaden.

Elizabeth fortæller videre, at hun er inde i alle de mekanismer og paragraffer der findes i forhold til det at få en borger hurtigt igennem systemet. Forstået således at det er i forhold til revalidering, flexjob og lignende.

En del medarbejdere og deres virksomhed har oplevet meget ventetid i forhold til at komme igennem et sådant sagsforløb. Her fortæller Elizabeth, at hun ved hjælp af hendes baggrund kan få ting til at ske noget hurtigere. Både fordi hun kan tage med til samtaler som bisidder, men også fordi hun kan hjælpe med diverse formularer og decideret rådgivning.

Hun uddyber ved at sige:

Dette er en win-win for alle. Virksomheden for hurtigere medarbejderen tilbage, medarbejderen som kommer hurtigere i gang bliver glad og kommunen sparer sygedagpengene.

Syg til job
Syg til job

Konkret han Elizabeth hjælpe medarbejdere og virksomheder med alt, lige fra sygemeldingen, alle indberetninger, hele den efterfølgende proces og alt det administrative omkring processen. Hun fortæller, at det er i denne proces mange falder helt af, fordi det er meget komplicerede sammenhænge man er inde i.

Der findes mange paragraffer man skal sætte sig ind i, hvis en arbejdsgiver har en syg medarbejder som man meget gerne vil have hurtigt tilbage. Her kan her kan Elizabeth rådgive og fortælle hvilke muligheder der findes i forhold til medarbejderens status. Eksempelvis er det ikke altid lige til at få for eksempel et fleksjob. Her kan jeg hjælpe og i alt fald få det til at gå hurtigere.

Elisabeth tilbyder to måder hvor på hun kan hjælpe virksomhederne. Den ene er en form for abonnement, der kan minde om andre ordninger, så som frugtordning eller sundhedsordning. Altså hvor firmaerne laver en aftale, hvor de kan trække på Elizabeth når de har et behov. Dette kan også være et besøg, hvor hun kigger arbejdsmiljøet efter i sømmene. Den anden form er en ad-hoc ordning, hvor hun kommer og hjælper i konkrete tilfælde. Dette er så på timebasis.

Nok et godt tilbud til de nordfynske virksomheder.

 

Læs mere om virksomheden her