Netværk Nordfyn

I tirsdags blev det første møde i det nye Netværk Nordfyn afholdt, og Søndersø Produktionshøjskole lagde lokaler til.

Der var mødt 14 forventningsfulde deltagere op, og produktionshøjskolen havde sørget for en dejlig morgenmadsbuffet.

Tekst og foto: Ove Syberg
Dato: 25-10-2017 
 

Jørgen Bårris taler til netværksmødeErhvervskonsulent Jørgen Bårris fra Nordfyns Erhverv og Turisme bød velkommen og fortalte, at det var vigtigt at få indspark og ideer fra deltagerne. ”Selvfølgelig er det et foreløbigt setup, men det skal ses som et ideoplæg.” Indtil nu har 25 tilmeldt sig netværket, men mange andre har vist stor interesse for at være med. Så mon ikke, at medlemstallet bliver væsentlig større. I alt fald forventes medlemstallet at være 30 til 35 ved årsskiftet.

 

Dorte Lundorff til netværksmødeHerefter kom forstander for Produktionshøjskolen Dorte Lundorff på scenen og fortalte om produktionsskolen. Både om struktur, formål, elever og lærerne, samt hvor vigtigt samspillet med virksomhederne er: ”Det samspil er essentielt, da skolens elever har brug for erhvervspraktik under deres skoleophold.”

 

Kenn Hoffmann til netværksmødeSå var banen klar til et spændende oplæg fra Kenn Hoffmann fra HR Digital. Han har arbejdet med netværk i mange år og i mange forskellige sammenhænge. Kenn indledte med at fortælle om vigtigheden af at forventningsafstemme, når man starter et netværk op. Så er alle klar på, hvad der skal være indholdet og formålet med netværket, samt hvordan det skal drives og faciliteres.

Kenn fortsætter med at påpege vigtigheden af, at alle får noget med hjem fra et netværksmøde:

”Når man nu ofrer to, tre eller fire timer i netværket, skal der skabes værdi for deltagerne hver gang. Det kan kun ske, hvis alle bidrager og spiller med,” siger han.

Hvorfor så et netværk? Kenn konkluderede, at alle tilstede var erhvervsfolk. Her er der mange ting at tage fat i for et netværk. Alt omkring ens virksomhed kan spilles på banen. Det kan være medarbejderproblemer, organisationen, en negativ salgskurve og alle andre problemstillinger, der eksisterer i en virksomhed. Det kræver selvfølgelig en stor grad af åbenhed, som måske ikke er tilstede i starten, men som kommer, når netværksmedlemmerne bliver fortrolige med hinanden.

” I et netværk oplever den enkelte virksomhedsleder tit, at man bliver revet ud af ’’det plejer vi at gøre’’. Der kommer en masse nytænkning op, som i sin tur kan gavne det fortsatte udviklingsarbejde ude i virksomhederne.”

’’Den røde stol’’ blev også nævnt. Altså hvor en leder fortæller om konkrete problemstillinger, som han/hun ikke har en løsning på, men som deltagerne i netværket selv har oplevet. De så fortæller så, hvordan de har løst problemstillingerne med et godt resultat. 

Kenn understregede også, at et netværk ikke kun lever, når der er møder. Det lever i lige så høj grad mellem møderne, når medlemmerne kontakter hinanden på kryds og tværs omkring forskellige udfordringer.

Kenn har en tese, der lyder: ’’Netværk er noget man bygger op i fredstid, og bruger i krigstid. Netop det, at man har hinanden, når det virkelig brænder på. Det er selvfølgelig først noget man oplever, når netværksmedlemmerne er fortrolige og kender hinandens kompetencer.”

Kenn sagde, at i de gode netværk er man aktive og ikke reaktive: Man hjælper hinanden med den strategiske udvikling og kigger sammen ind i fremtiden.

Kenn sluttede med at gøre det helt klart, at netværket er netværket, og NEET er facilitator. NEET er serviceorganet, der understøtter og faciliterer netværket, og netværksmedlemmerne driver og giver de fornødne indspark i gruppen.

Gruppearbejde til netværksmøde

Fremtiden for Netværk Nordfyn

Blandt deltagerne var der en meget positiv modtagelse af projektet, og igennem lidt gruppearbejde kom der en del input til det fremtidige arbejde i netværket.

I flæng kan nævnes:

  • Mødeform
  • Hvad er sket siden sidst
  • Oprette en LinkedIn gruppe
  • Commitment
  • God facillitering, styring
  • Netværksarbejde/gruppearbejde
  • Virksomhedsbesøg
  • Forskellige emner, ledelse, teamudvikling, personale o.a.
  • Planlægning
  • Vi skal være ambassadører
  • Fokus på det gode
  • Opgaver, der sendes ud på forhånd

Forventningerne til det nye netværk: 

  • Virksomhederne på Nordfyn lærer hinanden at kende på tværs.
  • Virksomhederne sparrer med hinanden og hjælper og inspirerer hinanden.
  • Øget samhandel og mulighed for at holde forretningerne på Nordfyn.
  • Øget handel i det hele taget. Netværkets netværk, nye markeder og kunder.
  • Få talt Nordfyn op. Her er mange og spændende virksomheder, som vi ikke er gode til at fortælle om. 

Der blev fremlagt et forslag til mødekalender, der rækker et lille år frem i tiden. Af indhold kan nævnes virksomhedsbesøg, spændende og relevante emner, VIP-arrangementer omkring sportsbegivenheder og spændende sociale arrangementer.

I den forbindelse kan nævnes, at det første arrangement, hvor netværksmedlemmerne kan deltage, er World Cup i cyklecross, der foregår ved Bogense Havn d. 19. november. Her vil hvert medlem blive udstyret med to VIP-billetter, der giver adgang til speciel VIP-parkering, velkomst i VIP Lounge, gratis adgang til eventpladsen, gode pladser ved mål området, fri adgang til VIP området samt ikke mindst dejlig buffet fra restaurant Fiskehuset med fri adgang til øl/vand/vin/kaffe/te, eftermiddagskage og snacks. 

Kontakt 

Ja, der er mange fordele ved at deltage i Netværk Nordfyn. Så meld jer bare til, eller få en snak om medlemskab med erhvervskonsulent i Nordfyns Erhverv og Turisme Jørgen Bårris.

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tlf. 61960569.