”Mit afrikanske eventyr”

Ghana, Nigeria, Zambia, Congo. Lagerhaller, landbrugsbygninger, landingsbaner; ”You name it, we got it”. 64-årige Knud Møller Jensen, opfinder af Guds nåde, fortæller om sit livsværk: Betonhærdning. Et, for redaktionen, umiddelbart lidt kedeligt emne. En kemiproduktion på Stenhuggervej i Søndersø under det beskedne navn JPH eftf. Aps., som, når Knud fortæller, bliver helt levende for ugens redaktion. Umiddelbart ringer der måske ikke lige en klokke, når firmanavnet bliver nævnt, men det er en virksomhed, der bestemt er revolutionerende og i vækst over hele verden.

Af Lene Hindsgaul Nielsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
12-02-2015

Ejer Knud Møller Jensen. Foto: Ove Syberg


Læs om en over 50 år gammel virksomhed, som rækker langt ud over Nordfyn 

Virksomhedsejer, Knud Møller Jensen, oprindeligt uddannet tømrer, kunne se nogle udfordringer i verden. Som han selv formulerer det, så ”kig bare ud i verden; der er ikke andet end problemer, der skal løses.” Og som sagt, så gjort. Knud ligger ikke på den lade side. Han ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. JPH eftf. Aps. beskæftigede sig oprindeligt med støvbinding af betongulve samt produkter til oliering af trægulve. Efter overtagelse i 1984 har Knud videreudviklet. Hvor der dengang var tre emner, har JPH nu 32 produkter på hylderne. Betonhærderen har fået specielt stor omtale og bliver benyttet rundt omkring i verden.

Knud fremviser en af sine betonprøver. Foto: Ove Syberg


JPH er internationalt kørende

Inden for betonhærdning er der de sidste 3-4 år opstået en spændende ufordring for JPH i Afrika. Problemet dernede er varmen, og at betonen er i så ringe stand, at den tørrer ud og smuldrer, hvilket ikke er holdbart. Knud mente, at JPH ville kunne levere et langt bedre produkt. Det fik han muligheden for at bevise, da han blev kontaktet af en formidler, der var interesseret i at igangsætte et projekt med nye betongulve i Kumasi, Ghana. Da projektet tog fart, kunne Knud vejlede om præcis, hvordan udførelsen af betonanlæggelsen og hærdningen skulle foregå. Tidligere er betonen blevet lagt den ene dag og gulvet vandet den anden dag, hvilket naturligvis medfører, at cementen gør området til en sandkasse. På grund af det vælger man at lægge epoxy ovenpå to gange om året. Knud forklarer ihærdigt, at betongulvet derimod skal lægges, og når betonen er tør, kan hærdningen lægges på. Derved siver hærdningen så meget ned som muligt og gør gulvet modstandsdygtigt. Støbningen og hærdningen tager ikke mere end en uge, hvorefter gulvet kan tages i brug. Da han på et forretningsbesøg, 3,5 år efter pålægningen af hærder, var nede at se resultatet, stod gulvene som nye og ikke nok med det, så er det samtidig muligt at vaske dem, uden der opstår skader. Knud fortæller, at det er de eneste betongulve, der kan vaskes i Afrika. Hvis man forsøger at vaske andre gulve, så forsvinder de ganske enkelt. Det må siges at være noget af en gevinst, og der spares mange penge. Herefter har projektet endvidere udviklet sig til Ghana, Zambia, Nigeria og Congo, hvor der er etableret over 6.000 m2 gulve. I forskellige europæiske lande, har virksomheden behandlet over 285.000 m2 gulve. Til sammenligning kan det fortælles, at det første gulv med hærdning, der blev lavet i 1964 af Johannes Peter Hansen, aldrig nogensinde er blevet genbehandlet og står som nyt endnu. Blandt andre projekter, JPH har stået for, er Designskolen i Kolding og Aabenraa Psykiatriske Sygehus. Derudover er der projekter i gang i både Dubai og Maldiverne. Ved at benytte sig af deres eget sand kombineret med hærdningen fra JPH, vil det betyde, at der kan spares mange penge: ”Det handler om at se muligheder frem for begrænsninger og benytte sig af de råmaterialer, der er tilgængelige,” forklarer Knud bestemt. Der er ingen tvivl om, at forretningen er godt kørende. JPH har aldrig fået en reklamation, hvilket må siges at være noget af en bedrift på 50 år med alle de projekter, firmaet har lavet.

Et kig i Knuds laboratorie. Foto: Ove Syberg


Atomaffald må blive industriernes eget ansvar

Det er ikke udelukkende beton, Knud beskæftiger sig med. Han er en innovativ mand med en stor nysgerrighed, så der er gennem tiden udviklet mange forskellige produkter, blandt andet shampooer og cremer mod psoriasis uden farlige kemikalier. Rene kemikalier er noget, der betyder alt på Stenhuggervej. Opløsningsmidler og giftstoffer er ikke velkomne. Et projekt Knud også arbejder på, udover betonhærdning, og som har stor, aktuel betydning for ham, er placering af atomaffald. Knud har erfaret, at man fylder atomaffald i tønder, hvorefter disse smides ned i kalkminer. Når det regner, og vandet trænger ned i minerne, så ruster beholderne, hvilket gør, at det radioaktive stof sammen med vandet siver ned i jorden og forurener grundvandet. Derfor har Knud udviklet et produkt ud af faststoffer, som han vil garantere ikke findes. Produktet er af en sådan beskaffenhed, at radioaktivitet ikke kan trænge igennem, og derfor kan det anvendes til at fore tønder med radioaktivt affald. Det betyder at det radioaktive affald nu kan opbevares overjordisk uden at afgive stråler. Det er testet i lille skala i HCA Airports metaldetektor, og en større test er under opsejling på DTU i København. Knud mener, at man har et ansvar for sit eget atomaffald, som vi ikke kan tillade os at sende til den tredje verden – og da slet ikke, hvis der er andre muligheder. Det er et revolutionært projekt, Knud har gang i, som man kun kan håbe lykkes, så det sparer jorden for alle de radioaktive giftstoffer, den lige nu forurenes med. Han viser os også et forsøg, han har lavet, hvor han har hældt forskellige meget ætsende stoffer i kvadratiske kapsler i dette materiale, og det viser sig at de er fuldstændig syrefaste. Disse kapsler holder til et tryk på op til 40 tons, og hvis man indstøber en beholder med det udviklede produkt, vil dette dermed holde atomaffaldet inde, så jorden ikke bliver forurenet.

Prøver på materialet til hindring af radioaktivt udslip. Foto: Ove Syberg


Forventningsfuld omkring firmaets fremtid

Den dag, firmaet skal overdrages til andre kræfter, er Knud slet ikke i tvivl om, at der nok skal være nogle, der vil overtage, da han mener, der er så mange muligheder at komme efter i virksomheden. Det virker ikke til, at Knud har planer om at stoppe med at idegenerere; faktisk tror vi slet ikke, han kan lade være. Vi er spændte på at følge de videre projekter for JPH.

Eksempel på tønder til indkapsling af radioaktivt affald. Foto: Ove Syberg