HR-kursus giver din virksomhed merværdi

Nordfyns Erhverv og Turisme afholder i samarbejde med SDU og Udvikling Assens et gratis HR-kursus.

03.08.2017

HR giver merværdi

Allerede nu er det svært at finde og fastholde kvalificerede medarbejdere, og den udfordring bliver kun større i de kommende år.

"Medarbejderpleje, kompetenceudvikling og rekruttering kan være komplekst at arbejde med. Det er et emne de nordfynske virksomheder kommer ind på, når vi besøger dem," fortæller NEET's erhvervskonsulent Jørgen Bårris.

Gevinsten ved øget fokus på HR er blandt andet styrket trivsel og motivation, nemmere tiltrækning af nye medarbejdere og styr på ansættelser og jura. En nylig undersøgelse har vist, at der i små og mellemstore virksomheder er fejl i næsten 40% af ansættelseskontrakterne.

HR er ofte et område, hvor små og mellemstore virksomheder er udfordret, da der sjældent er ansat en medarbejder med HR som primært arbejdsområde.

"Vi har i flere tilfælde hjulpet virksomheder med rekruttering af nye medarbejdere, enten direkte været med i processen eller givet virksomheden nogle værktøjer til at kunne gennemføre samtaler med videre. Derfor har vi i samarbejde med SDU og Udvikling Assens skræddersyet et praksisorienteret kursusforløb. Det giver os mulighed for at give vores virksomheder viden om HR og ikke mindst give dem en række værktøjer, som de kan gå direkte hjem i virksomheden og bruge. Vi glæder os meget til at afholde kurset, og jeg forventer god opbakning fra vore medlemsvirksomheder," slutter Jørgen Bårris.

Interesseret?

Klik og læs mere

Eller tilmeld dig kurset med det samme til erhvervskonsulent Jørgen Stig Bårris, tlf. 61960569 eller via e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.