Har du lyst til at få besøg?

8. klasserne på Søndersø Skole vil gerne besøge din virksomhed i uge 46

Erhvervsprojekt på Nordfyn 

I uge 46 skal de to 8. klasser på Søndersø Skolen ud i et erhvervsprojekt. Det er i princippet noget, der minder om erhvervspraktik - og så alligevel ikke. I uge 46 vil praktikdagene være den 13. og 14. november.

Det er et pilotprojekt, hvor eleverne selv vælger et fag eller branche, de kunne tænke sig at arbejde i, og derefter besøger en virksomhed inden for branchen.

Eleverne besøger så virksomheden to gange på en uge, hvor de første gang får information om virksomheden samt en rundvisning. Anden gang de besøger virksomheden, laver de interviews og videofilmer. Eleverne tager ud på virksomheden parvis i dette projekt.

De er forsikret gennem staten, så det skal der ikke tænkes på.

Erhvervskarriere

Her i Nordfyns Erhverv og Turisme håber vi på god opbakning fra virksomhederne, så vi kan få de unge menneskers nysgerrighed stillet i forhold til deres kommende erhvervskarriere.

Eleverne er interesserede i følgende brancher:

Butik, undervisning, administration, dyrlæge, servicefag, industri, håndværk, ingeniør, læge, apotek, sundhed, pleje, børnehave, kiropraktik, fysioterapi m.m.

Meld gerne ind til undertegnede, hvis I har lyst til at være med i dette pilotprojekt, da det er vigtigt eleverne får snuset til det virkelige erhvervsliv.

 

Erhvervskonsulent Ove Syberg

Tlf. 21172101

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.