Fødevarer og Nordfyn – Et supergodt match

Af Ida Dam Sejersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fotos: Ove Syberg
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
11-06-2015

De gyldne løg og de gærede æbler

Langs den nordfynske kyst – helt ude hvor nogen mener at kragerne vender, ligger det storslåede gods - Gyldensteen. Med 1.000 ha jord og en løgproduktion på 10.000 tons årlig er Gyldensteen Gods Danmarks største løgproducent. De har lige nu 7 forskellige sorter af spiseløg samt almindelige landbrugsafgrøder som græs, raps og meget mere. Det er primært løg som Gyldensteen Gods er kendt for, både pakket i net, men også skraldet og leveret til storkøkkener. De skraldede løg bruges eksempelvis i leverpostej. Men de har også en større græskar- og æbleproduktion, en mindre honningproduktion og så laver de forsøg med andre afgrøder. Et af de nye innovative forsøg er hvidløg. Løget og hvidløget er kendt for at være sundt for kroppen, og derfor bliver der nu lavet forsøg med at dyrke hvidløg. Frilandsgartneri er Gyldensteen Gods’ foretrukne landbrugsform, og det vil de fortsat arbejde med. Den nyeste ansatte på Gyldensteen Gods er salgs- og marketingdirektør Claus Jakobsen, som kommer fra Horsens, og med en baggrund fra System Frugt har Claus allerede et større kendskab til fødevarebranchen. Claus fortæller, at det er vigtigt at Gyldensteen Gods hele tiden følger med fødevareudviklingen og trenden i Danmark. Samtidig er det vigtigt at være socialt ansvarlig i forhold til den danske arbejdskraft. Arbejdspladserne skal holdes i Danmark, men samtidig gælder det om at være konkurrencedygtig.  




Innovativ landbrugsdrift

Gyldensteen Gods har planer om at benytte droner til at observere afgrøderne på markerne, så de eksempelvis kan se hvor store afgrøderne er, om afgrøderne ser modne ud eller om der er kommet skader på afgrøderne i forbindelse med regn, frost eller andet. Det er et eksempel på at benytte nytænkning inden for landbrugsdrift, og tilegne sig viden om markernes tilstand og hvor det er mest optimalt at begynde en høst. Et andet tiltag, som allerede arbejder på fuldt tryk, er et løg-sorteringsanlæg. Anlægget sorterer løget efter tykkelse, vægt, hvor meget skal der er tilbage på det og om det stadigvæk er friskt. Hvis der ikke er ret meget skal tilbage på løget kommer det i en kasse der et andet sted på Gyldensteen Gods bliver skrællet og sendt til storkøkkener eksempelvis. De løg der ikke er friske mere bliver kasseret. Engrosfirmaerne foretrækker løg i tykkelsen ca. 8 cm og de bliver pakket i forskellige størrelser af net. Der er også aftagere af bigbags hvor der kan være rigtig mange kilo i. Når løghøsten er overstået er der ca. blevet høstet 10.000 tons spiseløg. Gyldensteen Gods’ gyldne løg er kendt for deres gyldne farve, og igennem avlerforeningen for danske spiseløg er Gyldensteen Gods blevet bedst bedømt for deres løgs netop gyldne farve.

I efteråret, hvor der høstes både halloween og hokkaido græskar, er det ca. 300.000 græskar der kommer af sted. Tiden for levering af græskar er så kort, at der til tider kører 15 lastbiler af sted om dagen med kun græskar til kunderne.


Udvikling og fremtid

En anden ting som Gyldensteen Gods arbejder med, er forædlingsprocessen i forhold til deres afgrøder. Æblebrændevin, most og honning har Gyldensteen Gods allerede i deres sortiment, men i år begynder Gyldensteen Gods at sælge æblecider fra deres egen æbleplantage. ”Der går 6 æbler til at producere 0,75 cl  cider” fortæller Claus. ”Valget af hvilken æblesort har været omhyggeligt vurderet. Det er vigtigt at man kan smage æble og ikke kun sødmen fra æblerne”. Netop derfor faldt valget på Danmarks nationalfrugt Gråsten. Ude i fremtiden ser Claus også en stor mulighed i at gå sammen med andre nordfynske fødevareproducenter for at hjælpe hinanden og støtte op om at få udbredt kendskabet til de nordfynske fødevarer og Gyldensteen Gods. Der ligger et stor potentiale i det fortæller Claus.



Jersore - stedet hvor dyrevelfærden er i højsædet

Solen står højt ude ved Jersore, da vi triller ud af de små markveje. Bag en høj hæk og gennem en smal vej dukker Jersore Galloway-gården op. Gårdspladsen sender tankerne afsted mod den fynske idyl, og stilheden er slående. Jytte tager imod os og begynder straks at fortælle om Galloway-kvæget.

Jytte kommer oprindeligt fra en gård med malkekvæg, men da Jytte og hendes mand Erik, en sommerdag i 2006, kører forbi en mark, og ser Galloway-kvæg stå ude på marken, forelsker de sig i det skotske kødkvæg og beslutter sig for at drive et lille kødkvæg-brug.

I dag knap 10 år senere har Jytte og Erik 170 tyre og køer og sælger til både privatpersoner og butikker.

Det specielle ved Galloway-kvæg er at de er reserverede dyr med stor selvtillid. De er gode til at passe sig selv og opsøger ikke mennesker, hvilket gør dem velegnet til naturpleje. Lige nu hjælper Nordfyns Kommune med at producere nogle skilte med besked om at man ikke må fodre kvæget. Det skyldes at to tyre måtte slagtes, for ikke så lang tid siden, fordi folk kom for tæt på og blev bange for dem, så derfor må man ikke forsøge at gøre kvæg tillidsfulde fortæller Jytte og fortsætter: ”Det her er aldrig sket før, og det dur slet ikke”.

En anden ting, som gør Jersore Galloway-kødet specielt, er det høje indhold af omega 3 fedtsyrer. Det skyldes at de går på græs året rundt og kun får græs og hø. Kvæget græsser på 8 forskellige steder på ca. 400 hektar jord på Fyn. Avling foregår ude på markerne, hvor dyrene selv sørger for reproduktionen. Når kvierne og kalvene er gamle nok tages de fra gruppen, og bliver genplaceret sammen med jævnaldrene køer.

I forbindelse med salg af kød har Jytte oprettet Jershave Naturkød IVS. Derved kan Jytte sælge til detailhandlen, men det meste kød bliver dog solgt til private via nettet med levering fra Post Danmark. Lige nu må der kun sælges kød til fødevarebutikker og restauranter 65 km væk fra Jersore. Salget af Jersore Galloway-kød er rettet mod de miljøbevidste forbrugere og dyrevelfærd er en vigtig ting for Jytte og Erik. Det er derfor at kvæg bliver aflivet ude i marken, så de ikke bliver stressede. Kvæget går også på marker der er gødnings- og pesticidfri for at sikre de optimale forhold for kvæget. Som tidligere nævnt lever kvæget kun af græs og græsprodukter. De får aldrig korn, men de får hø fra Æbelø, og nogle steder har køerne ikke behov for tilskudsfoder hvor de går. På Enebærodde er det f.eks. ikke aktuelt at give tilskudsfoder, der kan kvæget sagtens finde føde hele året rundt. Jytte fortæller at dyrene aldrig får andet end græsbaseret foder og det er med til at give et meget højere omega 3 fedtsyreindhold i kødet, i modsætning til hvis dyrene fik andet foder også. Kødet har en kraftig smag, da kvæget er langsomt voksende og selv skal søge efter føde.

Tyrene er først 2 år når de slagtes og vejer her mellem 200-250 kg. De aflives ude på markerne så de ikke oplever stress i forbindelse med transporten til slagteriet. Erik sælger tyrene til slagteren og Jytte køber derefter kødet og sælger det videre til butikkerne eller forbrugerne. Der er både bøffer, stege, hakkekød, men også forædlet kød i form af oksegrillpølser, oksespegepølser, røget okseinderlår, pålæg og meget mere. Man kan også købe en kvart eller en halv ko.

Lige nu har Jytte primært kontakt til hendes kunder via hjemmesiden www.jersore-galloway.dk og hendes Facebookside. Derudover forhandler Vinspecialisten i Bogense også Jersore Galloway kød.

Udledningsmæssigt er der en meget lille CO2-udledning. Der skal ikke produceres kraftfoder et eller andet sted som skal transporteres til Jersore. Der er heller ikke udgifter i forbindelse med staldbygninger, og derved er der heller ikke behov for lys og varme. Dette gør at Jersore Galloway er en energivenlig virksomhed.

Fremtiden

Jytte går med tanker om at blive godkendt til engrossalg. Det kan være med til at bane vejen for mersalg på Fyn, men også i Københavnsområdet. Hvis salget stiger, vil det være muligt at få slagtet en tyr hver 14. dag og sælge fersk kød og ikke kun det frosne kød som sælges lige nu.

Erik og Jytte fortæller at det helt klart vil være en fordel at samarbejde med andre nordfynske fødevareproducenter, så man kan brande sig stærkere i en større gruppe og nå ud til flere mennesker. ”Man står bedre hvis man er flere” fortæller Jytte. ”Vi er ikke konkurrenter til nogle af de andre fødevarevirksomheder, men vi skal samarbejde og hjælpe hinanden på vej”.


Egeby Frugtplantage

Ude ved Agernæs ligger en frugtplantage der har eksisteret siden 1962. I dag er den ejet af Henning og Marie-José Jensen. De blev delejere af stedet sammen med Hennings forældre i 2003, og i 2008 købte de det hele. Henning er uddannet agronom og har arbejdet med salgs- og markedsføring i landbruget en del år inden de købte sig ind i familieforetagendet. Det var primært æbledyrkning dengang, og det er det stadigvæk i dag.

I dag driver Henning og Marie-José 30 hektar plantage og passer Gyldensteen Gods’ 12 hektar plantage. Udover at producere æbler, har de også pærer, blommer og kirsebær. 97 % af frugten sælges til en grossist, mens resten går til butiksboden hjemme ved dem selv og det lokale supermarked. Det er en sammenslutning af frugtdyrkere der leverer til grossisten Orskov Foods som ligger i Ørbæk. Grossisten leverer 70 % af de æbler der bliver produceret i Danmark.

Henning fortæller at der bliver plantet 2.856 æble- og pæretræer pr. hektar. Og når man har 20 hektar med træer, så bliver der en del frugt der skal plukkes hvert år.

Af æblesorter har Henning og Marie-José Discovery, Sunrise, Aroma, Cox, Ingrid, Elsta og Jonagored. Det er for at kunne sælge æbler gennem hele sæsonen. Det første år efter et æbletræ er plantet giver det en lille smule afkast, det andet år 50 % af det optimale og ved det 3. år er æbletræet 100 % i gang.

Af pæresorter har Henning og Marie-José kun to slags, nemlig Clara Friis og Lucas. Det er de pærer som kunderne vil have.

”Man plukker frugt når den er plukningsklar og ikke spiseklar,” indskyder Henning. Derved har man måske 14 dage til den er spiseklar og frugten er nået ud til forbrugerne.

De kirsebær som Henning og Marie-José har, er søde kirsebær eller som fynboerne kalder dem moreller. Det er kun til at spise og bliver solgt i boden. At dyrke kirsebær er ingen nem sag. Selvom der ikke har været meget frost i år, er det vigtigt at være forberedt hvis den nu skulle komme, mens kirsebærtræerne er i gang med at danne blomster.

I en rigtig god sæson kan der plukkes 10 tons kirsebær pr. hektar. Det kræver også en del udstyr at have kirsebær. Henning har investeret i et frostvandringssystem. Hvis der kommer nattefrost kan man fugte jorden, så jordens varme trænger op til træernes rødder. Det kan man gøre fordi det øverste jordlag fungerer som isolering.

Henning fortæller at det er koldest nede i plantagen og varmest over plantagen. Ved nattefrost kommer en helikopter fra Kolding og flyver så tæt på plantagen som muligt og trykker luften ned og skubber den rundt. Derved bliver luften blandet og træerne bliver ikke så hårdt ramt af kulden. Henning og Marie-José har 4 plantager som helikopteren flyver over 15 minutter hvert sted, hvorefter den flyver videre til næste plantage, for så at komme tilbage igen efter en time. Det hele står på i 3-4 timer.

Frugtsæsonen

Når sæsonen går i gang begynder der at komme liv på gården. I højsæsonen er der 18-20 medarbejdere som arbejder i to teams. Disse teams superviser Henning og sikrer at frugtplukkerne plukker frugten i den rigtige farve og størrelse. Henning får mest for et æble der har en størrelse på 70-80 mm. Om vinteren er der ingen ansatte. Lige nu har Henning 2 ansatte og et par uger længere fremme er der 10. Sæsonen starter omkring 10. juli i år med kirsebær, hvor æbler og blommer kommer omkring 8. august, og til sidst kommer pærerne omkring 20. august.

Salg og fremtid

Henning fortæller at der er en tendens til at supermarkederne ikke er interesserede i at have for mange æblesorter. De vil helst kun have 2 slags danske og 2-3 udenlandske æblesorter gennem sæsonen og de ønsker ikke at skifte sorter for mange gange. Derfor er det vigtigt at være med i en grossistorganisation, som støtter op om hvad der bliver produceret og videresolgt.

Henning og Marie-José går og overvejer om de skal gå ned i antal af sorter for at blive mere konkurrencedygtige. Men det er ikke sikkert at det er godt kun at satse på så få ting. Det vil fremtiden vise.