Det summer på Nordfyn

Det der summer er nogle små stribede individer, med et indbygget hierarki. De bor i et meget struktureret samfund, og altid med en dronning på tronen. Nogle små fyre, der ikke kan lide blæst regn og kulde. Præcis som de fleste danskere. De navigerer rundt i landskabet uden problemer og er meget flittige. De er dygtige flyvere og er faktisk meget fredsommelige.

Der er to ting som de er meget dygtige til. Det ene er, at de hjælper landmænd og frugtavlere med bestøvning af deres afgrøder. Noget, som de fleste ved, er altafgørende for produktionen. Det andet er deres evne til, at forvandle blomsters nektar til den fineste velsmagende honning.

Rigtig gættet. Det er bier.

Den udsendte har besøgt to biavlere, der hver især fortæller om det at have disse mange bistader. Om arbejdet med dem, og hvordan de kom i gang.

Tekst og foto: Ove Syberg
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
27-08-2015

Skovs Biavl

Den udsendte fra Nordfyns Erhverv og Turisme (NEET) møder biavler Bo Skov i hans køkken på Lindevej i Veflinge. Hvis erfaring er lig med dygtighed i denne branche, ja så er Bo meget dygtig. Han startede nemlig med bierne da han var seks år gammel, så bierne har været en del af hele hans liv.

Det startede i det små med et par stader, men udviklede sig hurtigt, og nu er Bo en af de store i branchen, med over 250 stader.

Bo sælger det meste af hans honning en gros, men sådan har det ikke altid været. For få år siden kunne han sælge hele sin produktion selv, blandt andet til mange forretninger i nærområdet. Men samtidig med at krisen indfandt sig, gik salget meget ned. Det betød så at Bo måtte kigge efter andre afsætningsmuligheder, og næsten alt bliver nu afsat til to store grossister. Der er dog en lille gårdbutik, hvor der også ryger lidt honning over disken.

Bo fortæller at han hele sommeren lejer de fleste af hans bistader ud. Bland andet til frugtplantager, forskellige markarealer og også marker med grøntsager. Det giver en god ekstra indtægt, når det er en mindre god bi sommer som det har været i år. For det betyder jo at der ikke er så meget honning i staderne som vanligt. Hvis man sidste år fik 30 kg honning ud af et stade på en sommer, ja så er det kun 10 kg i år, uddyber Bo. Så lejeindtægten er mere end velkommen.

Det at være biavler er ikke noget man kan lære ved at slå op i en bog, beretter Bo. Det er en lang læringsproces, hvor alle de forskellige facetter langsomt indlæres. Der er selvfølgelig nogle grundlæggende ting man skal lære, men ellers er det kun erfaring der tæller. To år er ikke ens, da vejr og vind har stor indflydelse på avlen og biernes formåen. De forskellige biavlere kigger til deres bier på forskellig måde, og behandler dem også som de synes er bedst.

Det med at avle bier, hvordan gør man egentlig det, ville den udsendte gerne vide. Bo forklarer, at det foregår på følgende måde: "Man hænger en arbejderlarve op med hovedet nedad, hvorefter man fodrer den med ’’Gele Royal’’. Og det kommer der så en dronning ud af, i stedet for en arbejderbi. Den sætter man i et stade uden en anden dronning sammen med arbejderlarver, og så er der et nyt samfund der kan gå i gang".

Konklusionen på honningåret 2015 er, at det ikke har været et særligt godt år, fortæller Bo. Men det er for hans vedkommende, og nogle af dem han har talt med. Det betyder dog ikke at det gælder alle avlere. Der kan være store lokale udsving, da det også er marktyper, og lokal nedbør, der gør sig gældende.

I Bo's gårdbutik er det også muligt at købe et startsæt, hvis man selv har lyst til at gå i gang som biavler. Ligeledes er der gode råd at hente, så den nye avler ikke skal betale for dyre lærepenge.

Fremtiden ved Bo ikke helt hvad bringer. Arbejdet med bierne giver lidt ustabil indtjening, så Bo og hans søn har startet et firma op, hvor de tilbyder at hjælpe folk som ’’altmuligmænd’’. Det giver en bedre indtjening, men helt slippe bierne gør han næppe.


Skovsgårde Biavl

Efter den udsendte københavner havde bevæget sig uden for Valby Bakke, og var kørt forkert et par gange, lykkedes det at finde Peter Lundager og hans bistader.

NEET blev budt velkommen af Peter og hans kone Dorte, og bænket i køkkenet med et dejligt krus te.

Peter er uddannet landmand og har arbejdet en del år hos Dæhnfeldt Frø i Odense. På et tidspunkt ville han selv arbejde videre med frø, og der fik han fortalt, at så skulle han da også ha' bier, ellers kunne hans planter jo ikke blive bestøvet. Han måtte så leje nogle bier ind, men det skabte så den nye interesse for netop bier.

Det startede i 2003 med tre bistader. Hverken ham selv eller hans kone vidste noget om bier, kendte ikke nogen der gjorde det, og desuden kunne Peter ikke lide honning. Det må man sige er at starte fra nul. Det var op ad bakke, men i gang kom de, og de tre stader blev hurtigt til flere, og nu har de 150 stader.

For Peter er landbruget hans primære erhverv, hvortil Dorte indskyder, at det andet er hans bi erhverv. Så den vej rundt har Peter selv kunnet bestøve sine egne marker med egne bier. Udover egne marker bliver hans bier dog også lejet ud til bestøvning af marker og frugtplantager over hele Fyn.

Peter og Dorte gør alt for selv at sælge deres honning. Efter honningen er rørt og tappet på glas, bliver den solgt til ti til tolv butikker her på Fyn. Det er både store og små butikker den sælges til, og det er Peter selv der tager rundt og laver aftaler med butikkerne. Der er dog også et par butikker der selv har henvendt sig, og det var på baggrund af daværende Nordfyn Erhvervs opsætning af salgsmontre i udvalgte butikker.

Inden der bliver solgt honning til en ny butik, tager Peter lige en rundtur for at sikre sig at der ikke står honning fra en lokal avler på hylderne. Jeg vil ikke konkurrere med andre lokale avlere understreger han.

De fortæller samstemmende at de stort set kan sælge al den honning de producerer til butikkerne, og det er minimalt hvad der bliver solgt til grossisterne. Ligeledes bliver salget doseret, så de ikke på noget tidspunkt må melde udsolgt. Peter fortæller, at det er vigtigt, at der er honning året rundt. For er der et hul på flere måneder uden honning, så er der nok andre der kan levere.

Den udsendte vil vide hvor mange glas honning det bliver til om året. Peter og Dorte kigger på hinanden og siger det ligger på 3.000 til 4.000 glas. Så det er en anseelig mængde. Og det er et helt rent og unikt naturprodukt, understreger de. Det er ikke blandet med noget andet, og er ikke genopvarmet på noget tidspunkt. Det gør, at honningen bevarer de fine smagsnuancer, understreger de.

Peter tager honning fra bierne tre gange i løbet af sommeren, hvilket betyder at honningen ikke smager ens fra gang til gang. Den tidlige honning er lys og let, og den sene er mørkere. Det er forskelligt hvad der falder i folks smag, siger Dorte.

Har det været et godt bi-år, spørges der. Svaret er, at de ikke vil klage, men at der er set bedre år.

Om der skal laves honning i fremtiden. Jaaah, det skal der vel. Vi har ingen planer om at stoppe, siger Peter. Men der er jo også noget der hedder økonomi, og indsatsen skal jo stå mål med resultatet, slutter Dorte.