Det spirer og gror på Nordfyn

Tekst: Ove Syberg
Billeder: Ove Syberg
25-02-2016

 

Mange ved det allerede, nemlig at der er mange gartnerier på Nordfyn. Men hvad laver de, hvad sker der inde i de mange drivhuse vi ser, når vi kører rundt i det nordfynske landskab. Der bliver produceret mange forskellige ting i drivhusene. Noget er spiseligt, men mange produkter er bare noget der er en fryd for øjet.

NEET skal ud at besøge to gartnerier, der er meget forskellige. I det ene, Gartneriet Nislevgaard, satses der udelukkende på spiselige produkter, primært agurker og tomater. Her skal vi møde en af ejerne, Michael Kongstad Rasmussen, der vil fortælle lidt om gartneriet, samt om erhvervet generelt. I det andet gartneri, Gartneriet Timmermann, er det helt andre produkter man ser under de mange glasruder. Det er prydplanter i alle afskygninger, der stammer fra alle dele af verden. Ole Timmermann vil fortælle om disse planter.

Noget der falder i øjnene, når man kigger på gartnerier er, at det tit er et familiedynasti. Altså at det ikke er første generation man ser som nuværende ejere. Lad os besøge de to gartnerier, og høre hvad Michael og Ole har at fortælle.

 

Gartneriet Nislevgaard

NEET’s udsendte kørte til Otterup for at møde Michael Kongstad Rasmussen, den ene af tre ejere af Gartneriet Nislevgaard. Efter at have kørt forkert, og være ringet op af Michael, lykkedes det at mødes for en god snak om gartneriet.
Michael fortæller at baggrunden for at han blev gartner var, at det kom ind med modermælken. Hans farfar var gartner, hans far er gartner så der var ligesom ingen vej uden om. Han har ikke fortrudt, og det er nu blevet en livsstil. Arbejde og fritid går hånd i hånd, og lapper konstant ind over hinanden, fortæller Michael. Videre fortæller Michael, at de ud over gartneriet i Otterup, har de yderligere et gartneri i Stige, samt et på Sjælland.

Det startede med gartneriet i Stige, som Michael, hans kone, samt hans far overtog. Det var på 3,6 hektar og her blev der groet tomater. Her indskyder Michael, at hans kone også er gartner ligesom alle hans brødre er.
På et tidspunkt er der to af Michaels venner der henvender sig og vil med på vognen. Deres gartneri med potteplanter oplever et svagt marked, så de vil gerne prøve noget andet.

På Gartneriet i Stige begynder de selv at pakke, og kan dermed sende produkterne direkte til aftagerne. Det bliver småt med plads, så Michael får kig på gartneriet på Søndergade i Otterup, som bliver købt i 2011. Inden da har der været en henvendelse omkring et gartneri på Sjælland ved Hårlev på hele 10 hektar, men Søren og Peter, som Michaels medejere hedder, og Michael selv, ønsker ikke at entrere med et gartneri så langt væk fra Nordfyn. De fik nu at vide, at det sjællandske gartneri var nødlidende, og de blev bedt om drive det videre i fire måneder af den involverede bank, beretter Michael.
Året var 2012, og i perioden hvor de drev det store gartneri, havde Michael indgået kontrakter med en række aftagere, og de havde brug for de nye produktionsrammer, så gartneriet blev købt alligevel. Nu havde de plads nok, også til den store agurkeproduktion.

Michael fortæller videre, at alt bliver solgt gennem Gasa Odense, og at 80% er afsat gennem kontrakter der på forhånd er indgået. Et godt fundament, smiler han, inden de sidste 20% skal afsættes.
Mange af aftagerne for Nislevgaard har de arbejdet sammen med i mange år. Eksempelvis nævner Michael, at de har haft et godt samarbejde med Rema 1000 i otte år, men også med andre store kæder som COOP og Lidl. Her kommer han også ind på vigtigheden af tilliden og samarbejdet med kunderne. Det er alfa og omega at vi er enige om relationer og gensidige forpligtelser, uddyber han.

Det er agurker og tomater det handler om, og i meget store mængder. Der er i alt 16 hektar under glas, og det er dermed et af Danmarks største gartnerier. Michael fortæller, at de er så store, at de sidder på 50% af tomatmarkedet i Danmark og på ca. 45% af agurkemarkedet.
Endvidere beretter Michael, at kunderne i butikkerne altid vil møde hans varer som friske. De bliver plukket om morgenen, pakket om formiddagen og kørt ud om eftermiddagen. Så enten er de i butikkerne sidst på dagen eller senest næste morgen, siger han. Dette er et konkurrenceparameter i forhold til hans konkurrenter i Holland, fortæller han.

Den udsendte vil vide om der kan tjenes penge i dette marked. Ja lidt, siger Michael og uddyber, men hver en femøre skal vendes. Vi skal lave så meget som muligt selv, og derfor er det vigtigt at vi tre ejere supplere hinanden fuldt ud.
Michael selv står for salg og produktion, Peter står for alt der har med energi at gøre, og Søren står for alt omkring økonomi og regnskab.
Omkring energiforbruget er der meget fokus. Det er en stor post på budgettet, og derfor søges konstant nye veje. Som eksempel kan nævnes, at målet for gartneriet på Sjælland er at reducere energiforbruget til kun 20% af hvad der blev brugt i 2012. Til at hjælpe med det, har de bygget et solvarmeanlæg på hele 1,4 hektar. Dette anlæg, leverer 50% af det totale varmeforbrug i gartneriet i Hårlev.

Der produceres i sæson, som Michael siger. Det vil sige fra midt januar til november, og lige nu har de ingen planer om at udvide dyrkningsåret. Ligeledes er der ingen planer om at starte en økologisk produktion, da det umiddelbart vil være for store investeringer.

Michael fortæller at de har ti faste ansatte, og at der derud over er andre ansatte i sæsonen.

Om fremtiden fortæller Michael, at de gerne vil vokse, men sandsynligvis vil producere de samme slags produkter. Dog åbner han for at der kan komme nye produkter fra Nislevgaard på markedet.
Der er dog nogle udfordringer ved at ekspandere på Nordfyn, udtaler Michael. Det handler om priserne på fjernvarme, som han skal være tilsluttet. Her på Nordfyn er priserne stigende, og på Sjælland er de faldende, da han kan benytte andre energikilder der. Det er brandærgerligt, men det er jo de rammevilkår vi har her. Han siger videre, at af den grund vil virksomheden satse på Sjælland. Han tilføjer at hvis det var muligt, ville de trække stikket helt her på Fyn.

Michael ser dog positivt på fremtiden, også selv om den byder på visse udfordringer.

 

 

Gartneriet Timmermann

Den udsendte møder Ole Timmermann, ved gartneriet i Ørritslev Skov, sydøst for Otterup. Vi sætter os til rette, og Ole begynder beredvilligt at fortælle.

Det var Oles far der i 1972 købte gartneriet. Pudsigt nok blev kontrakten underskrevet den dag Ole blev født. Måske var det allerede der et tegn på, at Ole en dag skulle overtage gartneriet.
Da gartneriet blev købt, var det på tusind kvadratmeter, men siden er der blevet bygget til faktisk hver eneste år. I 2009 kom generationsskiftet så, og i samme moment blev et andet gartneri opkøbt.
Ole fortæller, at det var et krav fra hans side, at produktionen skulle udvides hvis han skulle overtage. Det betød, at produktionsarealet kom på 23.000 m2.
Gartneriet er et aktieselskab, med en professionel bestyrelse, som Ole bedyrer er en nødvendighed for at drive et så stort gartneri.

 

Ole er uddannet gartner, og har desuden taget en driftlederuddannelse ved siden af. Han har også arbejdet på et gartneri halvandet år i USA. Her fik han stor erfaring, på godt og ondt, som kunne bringes med hjem til Nordfyn. Sproget blev også støvet gevaldigt af, og det er en nødvendighed når man handler i hele verden, fortæller Ole.
Med hensyn til medarbejdere fortæller Ole, at der er ti danske medarbejdere tilknyttet året rundt, og der så i sæsonen udvides med medarbejdere fra Ukraine.

Hvad produceres der så hos Timmermann. Ole fortæller at det er planter i alle størrelser og farver.
Gartneriet afsætter stort set det meste til store salgsselskaber, som for manges vedkommende ligger på Fyn, men der er også aftagere på Sjælland. Ole uddyber, at det meget er de samme selskaber der køber gartneriets produkter år efter år. Og dette kan i sæsonen godt komme op i hundredetusinder planter om ugen.

Hvordan er det så med konkurrencen i dette marked, spørges der. Ole svarer prompte, at den er hård, og uddyber med at fortælle, om fortjenester pr. plante fra ti øre og nedefter. Han fortæller videre at hans største konkurrenter nok ikke er i Danmark, men primært i Holland.
Ole kommer ind på hvor Timmermanns markeder primært befinder sig. Det er Finland, Sverige, Norge og Tyskland. Og så selvfølgelig Danmark. Altså nærmarkeder hvor transporttiden ikke er så lang.

Gartneriets koncept er kort fortalt, at små planter eller spirer kommer til gartneriet fra mange steder i verden. Blandt andet fra Mellemamerika og Afrika. Så gror de sig større hos Timmermann, hvorefter de pakkes og sendes afsted i containere. Ole fortæller videre, at de også selv udvikler nye planter på gartneriet.

Der skal udvikling til i branchen, hvis erhvervet skal fortsætte i Danmark, siger Ole. Alt for mange har kørt for længe med de samme produkter, og det holder ikke i længden, fortæller han. Der skal hele tiden nytænkes og udvikles hvis vi skal overleve, uddyber han. Videre fortæller han, at de vil udvikle nye ting hele tiden, da det ikke duer bare at kopiere andre.
Ud over de mange kvadratmeter drivhuse her på Nordfyn, ja så er gartneriet også med i et projekt i Kenya. Ole siger, at det er nødvendigt man kigger ud over landets grænser, hvor lønninger og udgifter til energi er meget lavere. Konkurrencen er så hård, at man er nødt til at finde andre steder i verden at producere. Her har der dog været lidt udfordringer med kvaliteten, den er ikke på samme niveau som i Danmark. Efterfølgende kommer planterne dog hjem, for at gro sig større.

 Så gik turen ud i drivhuset, hvor synet af et væld af forskellige planter mødte én. Det var overvældende at se de mange forskellige planter i uendelige rækker.

En spændende men presset branche var besøgt. Dog bobler optimismen under overfladen, og innovationen er fremherskende.