Arven efter de tunge drenge

Tekst: Ida Sejer Clausen
Foto: Ove Syberg
11-08-2016 

 

Det lå måske ikke i kortene, at værktøjsmager Erik Simonsen en dag skulle modtage anerkendte designpriser og have gjort lykken ”over there” i USA. Men mere end 40 år senere og med en stærk målrettethed fra da Erik Simonsen gik i lære til at have taget en designuddannelse i Dortmund, er det lykkedes at blive en anerkendt designer med passion for designermøbler.

Designer Erik Simonsen har en god udsigt fra sit skrivebord

 

Acer Design and Development er ejet af Erik Simonsen, som har boet der med sin kone Inge Kryger Simonsen på Bogense Havn siden 1992, hvor de købte den konkursramte bygning. I huset i dag er der pt. ansat 6 personer til at designe og produktudvikle. Erik Simonsen har også en tegnestue i Hamburg med den tyske designer Justus Kolberg i et interessantselskab. Erik har samarbejdet med Justus siden 1994, og det har givet sjove og spændende designs.

I 1974 startede Erik med at designe for Munkmøbler, som var ejet af Scandinavian Holding. Munkmøbler var en del af en stor virksomhedsfamilie, hvor den vigtigste virksomhed var Fritz Hansen. Erik kunne derfor også skrive Fritz Hansen på hans referenceliste. ” Du skal have de rigtige referencer fra start, ellers kommer du aldrig helt ind i markedet for designmøbler,” fortæller Erik. Igennem de sidste plus 40 år har Acer Design and Developments tegnestue og produktudvikling leveret en masse designs til både det skandinaviske og det internationale marked. Mange af designene har været møbler til kontraktmarkedet, hvor det altid bliver royalty betalt.

Investering i idéer – og lang tids arbejde før betaling

Hvad er Royalty-betaling? Det er i møbeldesignbranchen den procentdel, som designeren får pr. solgte enhed. Ofte er det først, når der en prototype og serie 0 går i gang, at designeren begynder at tjene pengene. Indtil da har designen selv stået for omkostningerne i forbindelse med skabelon/tegninger, produktudvikling og prototype, opstart på fabrik, m.v. Derved kan der sagtens gå et år eller mere, før designeren begynder at få betaling for sit arbejde.

Erik Simonsen fortæller, at når de skal starte op med en ny kunde, starter de altid med at kigge på virksomhedens allerede eksisterende produktprogram. Hvad forestiller de sig, at de skal sælge de næste 5 år? Ud fra det kommer Acer Design and Development med et bud på et produkt, hvor tegningerne står klar. Hvis virksomheden er interesseret i ens produkt, bliver produktet tegnet færdig i et 3D program, og der bliver lavet en prototype af produktet. Når de så har set prototypen og tegningen af konstruktionen, så bliver der udfærdiget en royaltykontrakt. Hvert kvartal afregner virksomheden med Erik Simonsen med antal produceret enheder. I Danmark er det kutyme, at designeren får 5 % af en enhed, men i USA eller Asien er det 2% eller mindre, da produktionsantallet oftest er væsentligt større. Til sammenligning kan en stabelstol fra Fritz Hansen, som er designet af Erik, sælge 12-15.000 om året i Skandinavien, mens der ville blive solgt 135-140.000 i USA, hvis det var på samme niveau. Derved er royalties en helt anden kaliber i USA end i Danmark, og derfor er den procentvise andel mindre.

Nogle af Erik Simonsens designværker
Nogle af Erik Simonsens designværker

Salg, konkurs og ny opstart

For tre år siden fik Erik Simonsen en alvorlig cancersygdom. Op til 2013 har Erik Simonsen været selvforsørgende og sørget for, at virksomheden Acer Design kunne leve. Men da Erik Simonsen fik den alvorlige sygdom og ikke kunne passe sit arbejde mere efter strålebehandling og operationer, besluttede Erik sig for at gå på pension.

Erik havde dengang to unge designingeniører ansat, der gerne ville overtage virksomheden, men de manglede en investor. Udvikling Fyn hjalp med at finde en interesseret invester. I 2014 blev der lavet en konstellation mellem de to unge mennesker og investoren. De tre personer købte alle aktiviteterne ud af huset, dog ikke ”hardwaren”- altså huset. Det tilhørte stadig Erik Simonsen. De unge mennesker, som var meget dygtige, kendte allerede til mange af kunderne, projekterne og porteføljen. Aftalen var, at der skulle være en glidende overgang fra april måned 2014. I juni måned var der NeoCon møbelmesse i Chicago. Erik tog med de nye ejere og informerede de største kunder om generationsskiftet og den nye virksomhedskonstruktion. De nye ejere blev introduceret til køberne. Efter sommerferien begyndte der at komme nye royalty-projekter til. ”Ved royalty-projekter skal man være økonomisk stærk undervejs, inden pengene kommer ind igen”, fortæller Erik Simonsen.

Men det gik ikke hurtigt nok for investoren. I september igen tager Erik Simonsen med ud for at præsentere den nye virksomhed og de nye direktører. Deres rejser starter fra Toronto og slutter nede ved South Carolina. Præsentationsrejsen kræver mange stop undervejs for at hilse på mange virksomheder. Men kort efter - i starten af november - begærer investoren sig selv konkurs, da pengene ikke kommer hurtigt nok ind for de forskellige royalty-projekter i løbet af de 6 måneder, den ny virksomhed har eksisteret.

Et halvt år senere bliver Erik Simonsen opereret igen, da lægerne konstaterer at de titanium-klips man har opereret ind, har haft negative eftervirkninger på Erik Simonsen organer, og lægerne vælger derfor at fjerne titaniummet. Allerede en måned senere begynder Erik Simonsen at komme til kræfter og begynder at arbejde igen. Erik Simonsen vælger at passe sine royalty-design, hvor nogle af dem er fra 1970´erne. Stille og roligt begynder Erik Simonsen at melde dette ud til den store internationale kundegruppe. De danske kundegrupper, bl.a. Fritz Hansen, blev glade for tilbagemeldingen. Derefter begyndte Erik at arbejde med sine designprodukter i det nye firma Acer Design and Development.

Fra idé til prototype

Erik Simonsen fortæller, at først kigges der på en potentiel kunde og deres portefølje: Hvad viser de til deres egne udstillinger. F.eks. manglede en kunde et klapbord, hvor man kan flytte flere klapborde på en gang, uden at der skal løftes eller samles på et gulv. Derfor gik Erik Simonsen i gang med at retænke konceptet ”klapbord”.  Derefter melder virksomheden ud af de gerne vil have sat produktionen i gang, og så går det derudaf.

Scandinavian Business Seating flip table

 

Når Erik Simonsen trænger til nyt inspiration, tager han ud til bl.a. Gyldensteen Strand og Stegø. Der går han en tur og funderer over livet, design, nyskabelse og meget mere. Erik Simonsen fortæller også, at romaner og litteratur er en stor inspirationskilde.

Erik Simonsens idékasse er også med til at generere helt nye projekter. For tit har han gemt nogle gode idéer. Og når de så kommer frem i lyset, så kan gamle idéer blive til nye spændende projekter. Derved er kombinationen af de forskellige ting er med til at skabe nye ideer. Erik Simonsens samarbejdspartner Justus Kolberg er også med til at generere nyt inspiration. ”Justus’ tyske bombastiske design giver et godt modstil til vores meget lette skandinavisk design, og derved kommer der spændende ideer” griner Erik Simonsen.  

Den ældste datter Trine Kryger Simonsens tøjdesignfirma er også med til at skabe inspiration. Selvom Trine Kryger Simonsen skal levere kollektioner to gange om årets, og Erik Simonsen skaber designs som skal holde hele livet, kan de begge sagtens finde inspiration ved hinanden.

 

Erik Simonsen fortæller: ”Jeg er blev super opdraget af de tunge drenge de første år, hvor jeg arbejdede i Sandinavian Holding-regi, også af Børge Mogensen. Det er jo arven, og jeg gør mit bedste for at forfølge arven”.

Tilværelsen som designer har Erik og hans familie kunne leve af. Erik Simonsen har haft den glæde og udfordring at have undervist på Syddansk Universitet i 6 år i Integreret Design hver mandag. ”For resten af ugen skulle bruges på virksomheden” fortæller Erik Simonsen med et smil.

Når man taler om boomet i USA, er det en succeshistorie for danske designere. De har en omsætning på kontraktmøbelprodukter på 150 mio. dollar, og deres kunder er Citibank, Microsoft og Intel Computer. I Europa og i USA har der været finanskrise, men ”High End” firmaer i USA har ikke mærket meget til finanskrisen. De har stadigvæk haft en stor omsætning i hele verden, og turde investere i krisetider, og det er der hvor Erik Simonsens kunder og firmaer hører til. Derfor har Eriks Simonsens royaltyprodukter ikke haft de store problemer under finanskrisen.

Hver dag spises der ved eget design

Helhedsbetragtning

I dag er designfirmaet certificeret i design og produktudvikling.

”Virksomheden skal være påpasselig overfor miljøet, processer, resurseforbrug, materialer osv. I dag skal møblerne tilpasses standarder i Europa og USA. I den offentlige sektor skal møbler være testet til slid og til 24 timers drift.  Så der er store krav til de møbler”, fortæller Erik Simonsen.

Ud fra alle de byggeklodser afprøves ideer og kostpriser, og derfor bruges helhedsbetragtning som et udviklingsværkstøj, hvor virksomheden undervejs skal have fat i alle komponenterne for at kunne lave et design og et produkt, som kan holde hele livet.

Erik Simonsen i værkstedet

Fremtid

Acer Design and Development har i dag vundet flere attraktive designpriser i USA, og har ud fra Erik Simonsen udtalelse fået et rigtig godt tag i designmarkedet ”over there”.  I løbet af 2015 og i starten af første halvår 2016 har flere af de præmierede designs fra Acer Design and Development skabt store omsætningsfremgange i USA og Canada. Flere af produkterne står hos internationale kunder som Microsoft, Citibank, Intel og mange flere. Acer Design and Development har også stadigvæk opgaver for markedsførende skandinaviske virksomheder. De vil i løbet af efteråret 2016 samt 2017 bringe nye designs på det internationale møbel og designmarked.

 

Læs mere om Acer Design og Development og Erik Simonsen Design