Book en rådgiver

Nordfyns Erhverv og Turisme kan tilbyde dig adgang til et rådgivernetværk, hvor du som iværksætter eller etableret virksomhed kan få gratis rådgivning af forskellige specialister.

Nordfyns Erhverv og Turisme har etableret rådgivernetværket i samarbejde med lokale aktører. Netværket repræsenterer en lang række eksperter, der hver især kan understøtte og hjælpe iværksættere og etablerede virksomheder.

Virksomhederne i netværket har rådgivere inden for disse områder:

  • Markedsføring
  • IT
  • Revision
  • Juridisk rådgivning
  • Finansiel rådgivning
  • Uddannelsesrådgivning

Sådan får du gratis rådgivning

Kontakt Nordfyns Erhverv og Turisme og fortæl om dine behov for rådgivning fra kvalificerede eksperter.

Du kan få op til to timers gratis rådgivning.

Målet er at give iværksættere og etablerede virksomheder mulighed for at komme videre i deres udvikling, uden at første skridt føles som en økonomisk barriere.

Er du interesseret i at gøre brug af tilbuddet om gratis rådgivning? Kontakt erhvervskonsulent Jørgen Bårris på tlf. 6196 0569 eller send en e-mail til: jsb@neet.dk

 

Rådgiverne

 

Marketing

Dorthe Møller

Dorthe Møller i Nordfyns Erhverv og Turismes rådgiverkorps

Få styr på din markedsføring

Overblik – Handling – Opfølgning

Med en konkret plan for hvad der skal gøres, bliver markedsføring både lettere at udføre og mere effektivt.
Når du arbejder med mig, vil du opleve en dedikeret og loyal sparringspartner. Jeg laver overskuelige og effektive løsninger for din markedsføring, som er tilpasset de ressourcer, du har. Løsninger, som giver dig overblik og ro til at koncentrere dig om det, du brænder for.
Med den rigtige markedsføring kan vi rykke din virksomhed til et nyt niveau, der sikrer dig succes som virksomhedsejer.

IT

ABM InfoGRAPHIE

Mik Achton-Boel

ABM er rådgiver for Nordfyns Erhverv og Turisme

ABM-InfoGRAPHIE rådgiver og sælger til små og mellemstore virksomheder vedrørende alt indenfor IT. Det være sig PC / servere / printere / netværk og software, som vi forhandler til konkurrencedygtige priser.
ABM udvikler også brugervenlige hjemmesider i ABM CMSsystem baseret på QuickerSite til lave priser. Dette tilbydes til virksomheder, klubber, foreninger, forsamlingshuse mm.
ABM InfoGRAPHIE er et enkeltmandsfirma og er disponibel efter kl. 17 på hverdage samt i weekenderne.
Installation / rådgivning / undervisning sker hos jer, og jeg hjælper jer i gang med det hele, inden jeg kører igen.

 

JIT

Jens Elling

JIT er med i Nordfyns Erhverv og Turismes rådgiverkorps

JIT er specialister i økonomisystemer, kasseløsninger (POS), webshops, kundehåndtering (CRM) og projektstyring med timesag.
Vores kunder spreder sig over alle dele af detailmarkedet. Vi rådgiver, designer, implementerer og leverer store som små IT-løsninger efter kundens ønsker og behov.
Vores brede arbejdsområde har givet indblik i mange forskellige arbejdsgange og processer. Det er bl.a. derfor at virksomheden i dag er i stand til at tidsoptimere arbejdsgangene i de mange varierende typer af udviklingsmiljøer og arbejdspladser.

 

Zyberland/Inworks

Tony Hansen

Inworks er med i Rådgivergruppen for NEET på Nordfyn

Inworks hjælper kunden fra domæneregistrering til færdig hjemmeside eller shop samt efterfølgende at synliggøre hele konceptet. Starten er altid et møde for at finde ud af kundens behov, budget og forventninger, og alle opgaver udføres til fast pris. Vi har ligeledes hosting faciliteter både til mail og web i sikkert datacenter.
Vi hjælper også med gode råd og mange andre opgaver som: Domæneregistrering, mailservice; produktion af websites og shops; økonomisystem-tilkobling via Economic; betalingsgateway på shop; nyhedsmail-udsendelse; produktion og udsendelse af radioreklamer både lokalt og landsdækkende; produktion af video- og tv-produktioner; SEO-optimering og Google Adwords; hosting af web-aktiviteter og udlejning af serverkapacitet; grafisk design af hjemmesider og shops; udvikling og produktion af specielle features til web baserede produkter såsom booking; og så kan vi ligeledes sammen med vores samarbejdspartnere levere alt trykt materiale til en virksomhed.
Revision og regnskab

BDO

Kim Dalgaard og

Gunnar Nielsen

BDO er rådgiver for Nordfyns Erhverv og Turisme

BDO er et statsautoriseret revisionsaktieselskab.
Har du brug for et godt råd eller en snak om bogføring, regnskab, skat, moms og økonomistyring mv., så kontakt os på mail eller telefon. Vi har mange års erfaring som revisor på Fyn, og vi har kunder inden for mange forskellige brancher.
BDO er kendt i Danmark for at være den mindre og mellemstore virksomheds foretrukne revisor.

 

e-revisor.com P/S

Morten Wagner

Du kender ordene: Det skal kunne betale sig at have en revisor. Hos e-revisor.com er vi meget bevidste om dette. Vi er medspillere i din forretning – og altid med et skarpt øje for din bundlinje. Vi sætter en ære i at kende dig og din virksomhed, så vi kan yde den bedst mulige rådgivning.
e-revisor.com prioriterer nærhed og tryghed højt. Vi leverer altid til tiden og inden for de aftale rammer. Her er en aftale en aftale. Du møder os i vores indbydende lokaler på Stenhuggervej i Odense M.
Du er altid velkommen til et uforpligtende møde, hvor du kan høre mere om, hvad e-revisor.com kan gøre for dig.

 

Deloitte

Bo Damgaard Hansen

Eric Vesterlund

deloitte

Deloitte – et håndplukket team – lige rundt om hjørnet
Nærhed til dig som kunde er meget afgørende for os, og derfor gør vi en dyd ud af at være synlige og tilgængelige i vores lokalområde.
Vi hjælper med alle faser i din virksomhed – lige fra startup og valg af selskabsform til løbende rådgivning og sparring. Deloitte bringer inspiration til det nordfynske erhvervsliv ved en lang række kundeevents, hvor kunder og andre interesserede inviteres til at deltage i workshops og netværksarrangementer med både faglig og social karakter. Herudover har vi et meget tæt samarbejde med pengeinstitutter og advokater i vores lokalområde, hvilket bidrager til, at vores rådgivning af dig som kunde vil opleves endnu mere sammenhængende og personlig.
Vi er desuden stærkt forankret i og støtter op om det lokale erhvervsliv og har fingeren på pulsen, hvad angår trends og tendenser indenfor brancher og industrier.
Eric og Bo er begge bosat i Nordfyns kommune og glæder sig til at mødes med jer.

 

 

Bank

Nordfyns Bank

Michael Kjærgaard

Nordfyns Bank er rådgiver for Nordfyns Erhverv og Turisme

Nordfyns Bank er områdets eneste selvstændige bank, og vi har en naturlig interesse i at være med til at udvikle hele det nordfynske område. Det gælder også, når nye virksomheder skal etableres.
Vores mission er at være det naturlige valg af pengeinstitut i vores markedsområde. For at opfylde den mission har vi nogle kerneværdier, som indeholder nærvær, engagement og kompetence.
Det handler om, hvad vi kan gøre for dig, og om at levere det, du har brug for – og vel at mærke når du har brug for det. Korte beslutningsveje og erhvervsrådgivning lokalt i vores filialer sikrer hurtig og effektiv rådgivning.
Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Juridisk rådgivning

Advokatfirmaet

Søren Olesen

Søren Olesen – et traditionelt advokathus.
Vores mål er at være lige ved hånden, når det gælder juridisk bistand og rådgivning.
Gennem en målrettet, hurtig og seriøs sagsbehandling vil vi opnå de bedst mulige resultater for vores klienter. Vores samarbejde med andre advokatfirmaer muliggør hurtig og effektiv inkasso også udenfor vores egen retskreds. I erhvervsmæssige forhold har vi – udover den generelle rådgivning – en ekspertise indenfor: Hjælp til generationsskifte, inkasso, virksomhedens aftaler, lejeret, ansættelsesforhold og start af egen virksomhed. Gode råd i tide kan klare mange problemer. Så kontakt os, når du skal have styr på paragrafferne.

 

Justitia Advokater

Justitia Advokater – et erhvervsretsligt advokatkontor
Justitia Advokater yder primært rådgivning til erhvervsvirksomheder og har særlig fokus på ansættelsesret, konkurs og rekonstruktion, inkasso, retssager/voldgiftssager samt køb og salg af fast ejendom. Derudover yder Justitia Advokater rådgivning i forbindelse med opstart og køb/salg af virksomheder. Det er Justitia Advokaters målsætning at kunne tilbyde rådgivning på højeste faglige niveau i øjenhøjde med kunden. Vi tilstræber et loyalt, tillidsfuldt og fortroligt forhold til vores kunder, og det er vigtigt for os, at de sager, som vores kunder betror os, bliver behandlet så hurtigt og kompetent som muligt. Justitia Advokater vil være en professionel og fast sparringspartner til vores kunder, der vægter et langsigtet samarbejde.
Uddannelse

HF & VUC Fyn Søndersø

Rikke K. Dunne

VUC er rådgiver for NEET

HF & VUC Søndersø tilbyder unge og voksne almene, kompetencegivende og studieforberedende fag fra laveste til højeste gymnasiale niveau. VUC er en aktiv samarbejdspartner, når der skal sættes fokus på efteruddannelse af virksomhedens medarbejdere – med henblik på at dygtiggøre og styrke den enkelte og afdelingen til gavn for hele virksomheden.
Vi tilbyder undervisning når og hvor det passer virksomheden bedst.
HF & VUC Søndersø står klar til at hjælpe dig med uddannelsesrådgivning.

Kontakt

Jørgen Stig Bårris

Erhvervskonsulent

Jørgen Stig Bårris

Tlf. 61 96 05 69
E-mail: jsb@neet.dk

Martin Hjorth

Erhvervskonsulent

Martin Hjorth

Tlf. 61 19 15 99
E-mail: mrh@neet.dk